Klar til Femern Bælt 2012-møderne er blot een møderække, hvor du kan møde potentielle konkolleger og samarbejdspartnere.
Hvis du er uvant med at netværke til den slags seminarer/møder, ender du sandsynligvis med at hænge ud sammen med dem, du kender i forvejen, i værste tilfælde blot med dem, du kom sammen med.

Her er ti gode råd til at få styrket dit netværk ved sådanne møder:

1) kom lidt før og kig deltagerlisten igennem
2) vælg dem, det kunne være interesant for din forretning at kontakte
3) prioriter at komme til at tale med mindst 2 af dem i pauserne
4) sæt dig ved siden af nogen du ikke kender, i det mindste på den ene side
5) præsenter dig og sig goddag og udveksl almindeligheder eller gå direkte ind og spørg, hvad de forventer af mødet. Det kunne jo være, du kunne hjælpe dem, og man scorer mange points på at være en, der kan hjælpe videre.
6) hvis du ikke ved, hvordan de mennesker ser ud, som du vil i forbindelse med, så spørg din sidemand, om han kender vedkommende og kan hjælpe dig med at udpege vedkommende
7) flyt dig i pauserne. Lad være med at hænge fast hos de samme. Lær at runde en samtale af, og kom så videre. Det er NU der skal smedes.
8 ) vær høflig, imødekommende, sig tak og kvitter, hvis du kan hjælpe
9) husk (for pokker da også) dine visitkort!
10) Følg op senest tre dage efter, at du har mødt nogen , blot med en enkelt mail om tak for sidst.

Hvor svært kan det være – og så er det oven i købet sjovt !

First Link var ligesom over 200 andre til det første møde i en række, som Femern Bælt Development har inviteret til for at forklare, hvordan virksomhederne kan få hjælp til at blive Klar til Femern 2012.

Lær at afrunde en samtale og komme videre i stedet for at hænge sammen med dem, du i forvejen kender.

Flere end 80 gange blev ordet netværk nævnt. For selvfølgelig er det væsentligt at netværke. Konstant og med de rette. Er du ikke synlig og i erindring får du ikke jobbet.

Men hvad iagttog vi så på stedet, hvor det var muligt at få kontakt på en uformel måde med potentielle samarbejdspartnere, måske konkurrenter, men more likely konkolleger, nogle man kunne lave visse dele sammen med, og som man kunne udnytte en syergi sammen med og blive så tilstrækkeligt store, at man kan blive en potentiel medspiller i kampen om opgaverne?

At der var meget stor forskel på bevidstheden omkring det at netværke!!

Forberedelse betaler sig
Den ene del, desværre den mindste,  havde forberedt sig. Nogle ved at gøre sig automatisk synlig ved at tage noget tøj på, med logoer enten syet på bryst eller skjorteflip, men ihvert fald på tøjet, synligt, så andre hurtigt kunne afkode hvem man var. Det gjorde dem nemmere at finde i mylderet af mennesker.
Andre havde aftalt på forhånd at sætte sig forskellige steder i salen for at kunne komme i kontakt md så mange som mulige. Og andre igen var mødt tidligere op for at nå at gennemse deltagerlisten og udse sig dem, de ville i kontakt med. Endelig var der dem, der tydeligvis brugte pauserne konstruktivt og fik flyttet sig rundt mellem folk.

Mindst 10 chancer forsplidt
Men størstedelen brugte efter hvad jeg kunne se slet ikke de mange muligheder for at netværke, som var lå lige til højrebenet.  Jeg sad for eksempel på række med et hold fra en virksomhed, hvor tre skulle komme sammen, og de havde spærret plads til hinanden. Der var en imidlertid en, der ikke dukkede op, så der stod en tom plads klar. En ren invitation til at få en ny kontakt, men selv om mange gik rundt i den proppede sal for at finde en plads, fjernede de ikke jakken, der var hængt over stolen, så nogle andre kunne se, at der var en ledig plads.
Chance forspildt.

At de satte sig ved siden af hinanden og dermed kun kom til at tale med hinanden, betød minimum to chancer forsplidt ( en til højre side og en til venstre side). At de på intet tidspunkt vendte sig om bagud og hilste på dem bagved, gjorde at de også missede i hvert fald yderlige to chancer, og at de heller ikke sagde goddag til dem foran, betød endnu to forsplidte chancer.

Man søger desværre ofte det kendte, og derfor hænger man fast i at tale med de samme. Det er slet ikke rentabelt. Det giver ingen forretning. Det giver ingen nye kontakter, der måske ikke med det første øjekast er de rette, men måske kender manden ved siden af mig lige præcis nogen, som jeg burde kende.

Netværkets netværk er det vigtige
Det er jo sådan netværk virker – det er netværkets netværk, som er vigtigt. Derfor gælder det om at være i kontakt med mange, helst dem, der i sig selv er godt forbundet med andre.

Her er 10 gode råd til at netværke.

Frem til den 29. august 2010 udstilles i Hamborg den ægyptiske Farao Tut Ankh Amons grav og skatte fundet i hans delvist uberørte grav i 1922. Det er en fuldkommen bjergtagende udstilling, som viser 1:1 gengivelse af gravkamrene, hver eneste skulptur, sarkofag og udstyr, der blev fundet.

Skatte fra forkammeret

Ud fra et kommunikations synpunkt er udstillingen en opvisning i, hvordan man kan tilrettelægge et forløb, så gæstens tankegang intuitivt følges – eller også er det udstillingen, der umærkeligt styrer gæstens tanker!

Lad mig beskrive, hvordan udstillingen virker: Først kommer man ind i det rum, hvor man løser billet og får et helt uundværligt headset udleveret og fortsætter med en glimrende fortæller i ørene. Den mørke højloftede indgangssals bagerste væg er dækket af et gigantisk luftfoto af Kongernes Dal. Man får med det samme fornemmelsen af sand mellem tæerne  – og tænderne. Tør ørken, med spændende hemmeligheder, og kig ned til de grave, som har tiltrukket så mange arkæologer og turister.
Midt i lokalet står en montre med en plexiglasgengivelse af de tunneller og gange, der ledte arkæologen Howard Carter ind til de bagerste uberørte kamre. Man kan ikke lade være med at  imponeres over bedriften som han udførte, systematisk at gennemtrawle Kongernes Dal for til sidst, på det mest uandsynlige sted, tæt på Ramses 3.s grav at finde indgangen til den unge Faraos grav.
Hvem var dog denne mand, tænker man – ogs så falder øjnene på den væg, der leder videre ind i udstillingene. Den fortæller om Howard Carter i korte træk, viser nogle highlight fotos, så man inden man går ind i udstillingen lissom har fået en optakt til historien, fortalt i de originale sort hvide fotos fra tyverne.

historisk biograf

Ved væggen med Howard Carter står man så i kø et stykke tid for i hold at blive ledt ind til det første rum. I ventetiden når man at tænke, hvem var dog denne konge denne Tut Ankh Amon, hvilken tid levede han i, hvorfor var han så betydningsfuld? Hvorefter man så ledes ind i en form for biograf, hvor man netop får svarene på spørgsmålene, fortalt som en ren TV-udsendelse med stillbilleder, musik og spændende beretning.
Klogere på den tid, den unge konge overtog styret i – og døde formentlig af eftervirksningerne fra et fald – ledes man ind i det næste rum, idt man uvilkårligt tænker: Nu ved jeg, hvem Tut AA var. men hvorfor var Howard Carter så så interesseret i Tut? Hvad drev denne mand til i fem år at grave i hver sæson, når turisterne ikke var i Kongernes dal? og  hvad drev hans ven og finansier Lord Carnavon til at kaste tusinvis af pund ind i en så langvarig eftersøning?
Også det kommer der svar på i det følgende rum, som mere i levende billeder genfortæller historien om Carter, fra han var lille dreng over tiden som lidt udstødt selvlært arkæolog, til fundet den mindeværdige martsdag.

Den ydre af tre guldsarkofager på vej op af den inderste stensarkofag

Mæt af oplysninger om Carter og baggrund tænker man: Hvad mon han tænkte, da han kiggede ind ad hullet til skattene. Vi ved, at han blev spurgt “Can you se anything?”, og svarede “Yes, wonderful things”.

Publikum ledes ind i en sal, hvor de rum, Carter kiggede ind i, er rekonstrueret i mindste detalje. Alt står, som Carter fandt det. Alt er gengivet i 1;1 , og alt alt alt skinner af guld.

En stemme i headsettet gennemgår hvad vi ser, mens projektører elegant fremhæver det, der nævnes af fortælleren. “Carter så en lille tronstol, en guldseng, en stridsvogn, krukker til fødevarer, bærestole, våben,……ja der er simpelten ikke det stykke udstyr, Tut AA ikke havde fået med. Og vore øjne ledes over mod en gengivelse af den store sarkofag, der løftes ud af en af de ydre sarkofager.
TutAAs grav er som en russisk dukke, den ene æske inden i den anden. I de næste rum er “æskerne” stillet op i rækkefølge, så man fornemmer det gigantiske arbejde det må have været at bygge først den største ydre æske, så de næste to og til slut bære en stor stensarkofag ind, og i den lægge yderligere tre sarkofaer inden i hinanden.
Den inderste rummer TAAs mumie med den berømte maske.

æske i æske i æske i æske med 10-12 cm mellemrum.

Man fornemmer måske her på billedet, som viser et kig ind i den yderste “æske”, hvor trang pladsen har været, og hvor umuligt det har været for gravrøvere at bryde ind,  for der var simpelthen ikke plads til bevægelse – til efterkommernes held! På billedet kan man se omridsene på gulvet af hvordan de enkelte æsker og aller inderst kisterne stod.

Som sagt, ud fra et kommunikationssynspunkt er udstillingen fremragende. Man føres intuitivt gennem oplevelsen så tæt på i Carters fodspor som muligt. Og man må gerne fotografere! Netop fordi det ikke er de rigtige genstande. Hvilket plus for en museumsgæst!!

tæt på mumien med guldmasken

Gengivelserne er så livagtige, at det ikke gør noget, man ved, det ikke er de rigtige genstande. De ligger i Ægypten og andre steder i verden. Men her er de samlet på een gang. Det hele er der, oplevelsen er intakt. Identifikationen med Carter er følbar.

Tag til Hamborg inden den 28. august, eller følg videre med udstillingen til Køln og Madrid. Det er turen værd.

Og man kan få en forsmag på stemningen blot ved at se på hjemmesiden. Også god kommmunikation!

 Det har slået mig allerede mange gange i den senere tid, hvor jeg har været til møder om Femern byggeriet: hvor er der dog mange, der går glip af vigtige og lukrative kontakter, fordi de forsømmer at netværke.

I januar var jeg for eksempel til et møde på Rødbyhavn i Femern A/S hus, der nu er omdannet til infocenter. Mine kolleger fra First Link og jeg satte os pr. automatik tre forskellige steder i lokalet, hvor der var mødt 70 mennesker op.
For at give et overblik over, hvem der var til stede, bad mødelederen Ais Dam alle om at sige, hvem de var, og hvor de kom fra. Det var en glimrende ide, for selvfølgelig var arrangementet også sat i værk for at kommende samarbejdspartnere havde mulighed for at finde hinanden.
Mens vi råbte vores navne og firmaer højt ud i lokalet en efter en, viste det sig, at de allerfleste havde sat sig to, tre og enkelte fire personer fra samme firma på den samme række, tæt klinet op ad hinanden.

Sådan får man ikke nye kontakter.
Sådan bliver man ikke interessant for andre, som kan være kommende underleverandører eller opdragsgivere.
Sådan holder man sig ikke present i andres bevidsthed.

Det 1. bud ved den slags arrangementer, hvor det netop også er meningen, at man skal netværke, er, at man sætter sig ved siden af en, man ikke kender. Om muligt på begge sider, men i hvert fald sådan at man har en ukendt på sin ene side. Og så hilser man og småsnakker lidt.

Alt for mange går hjem fra et møde med fornemmelsen af at have fået information, men ikke lige fået kontakt med dem, det kunne være interessant at opsøge et samarbejde med.
Alt for mange misser derfor chancen for at finde en samarbejdspartner, som man kunne slå sig sammen med om nogle af de store opgaver i byggeriet.

Konkurrentforskrækkelse er den ene årsag.
Men den anden er såmænd bare, at man ikke lige tænker over eller er vant til at netværke.
Skal vores virksomheder i Region Sjælland have noget ud af den faste forbindelse – så skal vi blive bedre til at knytte professionelle menneskelige forbindelser.

Har lige været en smuttur til Hamborg i bil på en kort ferie. Aftenen inden vi tog afsted, var der en betænksom person, der spurgte: –  Skal I ikke have miljømærke på bilen  – der er noget med, at man ikke må køre ind i de største byer uden et miljømærke.
Det havde vi fuldkommen svedt ud, så næste morgen ringede vi til vores autoværksted og fik at vide, at hvis vi bare skulle til Hamborg, var der ingen fare – det er først omkring Berlin og Bremen, et miljømærke er nødvendigt.
Faktisk kan man uden problemer køre hele Slesvig Holstein igennem og besøge de kommende Femern-naboer uden at skulle miljømærke sin bil.
Vores gode autoværksted henviste til hjemmesiden www.bilsyn.dk , hvor de nærmere mærkningsregler er beskrevet.

Kort over miljøzoner ved bilkørsel i Tyskland

Er du i tvivl om du skal have mærke på, kan oversigten findes på www.bilsyn.dk , hvor der ligger et fint kort med alle mærkningszonerne på.

At gå på sommerskole er i stigende grad blevet populært for medarbejdere, der ønsker at benytte en mere stille arbejdsperiode til at forbedre deres kompetencer. Men også selvstændige har typisk mindre at lave i ferietiden.

Sommerskole for selvstændige i landlige omgivelser i den gamle skole

  For 12. gang holder jeg, Abelone Glahn, derfor nu Sommerskole for Selvstændige, der selv vil arbejde professionelt med de sociale medier uden at skulle sidde foran computeren dagen lang. De sociale medier er mit speciale her i First Link, og det er naturligt for os at videregive vores viden om mulighederne i disse medier til regionens virksomheder.

 Kurset, der har været holdt hver sommer de sidste fire år, hedder ”Onlinemarkedsføring for små midler”, er rettet mod små virksomheder, der vil have at vide, hvad  blogs  (som denne hjemmeside for eksempel er), LinkedIn, facebook og Twitter kan gøre for en lille virksomhed, og som vil blive i stand til at beslutte, hvilke onlineredskaber, de selv vil tage i brug.
Det finder sted også i landlige omgivelser i Den Gamle Skole i Maglebrænde på Nordfalster tirsdag den 13. juli 2010 

First Links Abelone Glahn underviser i sociale medier for selvstændige

Stort efteruddannelseshul

Den typiske selvstændige vidensarbejder har travlt forår og efterår, fordi kunderne efterspørger rådgivning og konsulentydelser, mens medarbejderne er på arbejdspladserne. Det betyder, at den selvstændige dropper at uddanne sig selv i disse perioder og prioriterer at løse opgaver for andre. Men de har brug for efteruddannelse for ikke at komme bagud.
Desværre holder Væksthuse og organisationer for selvstændige selv pause i udbud af efteruddannelse om sommeren, men juni-august er netop en god tid at dygtiggøre sig i, fordi kunderne ikke trækker den selvstændige i ærmet hele tiden.
Det er tydeligt, at Sommerskolen for Selvstændige dækker et stort behov: Til min store overraskelse er kursisterne kommet så langt væk som fra Sønderjylland, Nordjylland og sågar Norge.

Jeg kommer ind på følgende:

- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, videodeling og billeddeling til som virksomhed?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?

Praktisk: Kurset finder sted tirsdag den 13. juli i Den gamle Skole i Maglebrænde
Tid 9 -16. Pris 1100 inkl forplejning og bog.
Læs mere om sommerskolen for selvstændige her,
Tryk her for at komme til tilmeldingsblanketten.

For at de, der ikke kommer fra regionen, ikke skal føle sig snydt, holder jeg også et kursus i København den 27. juli.
Det er dog ikke et heldagskursus, men kun fra 13.30-17.00
Læs mere om Sommerskolen for selvstændige i København her.

Hvor er jeg  nu?
Hvad er der i nærheden?
Hvad vil være spændende at se?
Hvad er historien bag?

Spørgsmål, der er typiske, når man bevæger sig rundt i et land, eller når man forbereder en rejse eller et besøg.
Mange millioner bliver brugt på at trykke oversigtskort, som hurtigt bliver forældede eller mangelfulde.
Flere onlinekorttjenester, hvoraf Google Maps nok er det mest kendte, tilbyder i stedet at skabe et kort med de fornødne oplysninger på internettet.
Brugeren kan både at se kort og selv oprette kort med særlige foretrukne steder.
Kulturarvsstyrelsen har brugt en del kroner på at lave et spændende kort med fortællinger af kendte og ukendte mennesker på websteedet www.1001fortællinger.dk. Flere af de kendte har været ude med video, andre har blot plottet deres fortællinger ind. Alle kan deltage. Se nogle af de spændende fortællinger her:

Også First Link arbejder med mapping, ligesom vi arbejder med at lægge videofortællinger på nettet, så ansigter bliver levende.

Hvor går egentlig den helt præcise grænse mellem Danmark og Tyskland ude i vandet? Et spørgsmål, der ikke har været så presserede at kunne svare på, før planerne om Femernforbindelsen nåede et vist stadie. Hidtil har grænsen bogstaveligt talt været lidt flydende, men for at kunne bygge en forbindelse mellem to lande er det tvingende nødvendigt, at man taler om den samme grænselinie.

På den eksklusive networkingtur fra Puttgarten havn til Rødbyhavn, som den tyske ambassadør Dr. Johann Christoph Jessen havde inviteret til 2. juni i samarbejde med den dansk-tyske Femern Bælt Komité og handelsstandsforeningen i Lübeck, gjorde det gode skib “Lisa von Lübeck” holdt – så vidt det nu kunne lade sig gøre – på netop denne grænse, og en kanonsalut blev fyret af som besegling af ønsket om at skabe en god forbindelse over grænsen. Og ved samme lejlighed fremhævede ambassadøren vigtigheden af ,at de personlige kontakter kom i spil som brobygning mellem de to folkeslag.

Senere gik alle under dæk for at indtage en frokost, og her fortalte  direktør i Femern AS Peter Lundhus mere om grænsen:  Femern AS har for ganske nylig i samarbejde med hhv de danske og de tyske myndigheder fundet frem til, hvor den præcise grænse mellem de to lande går.

Og hvad endnu mere vigtigt er, man har nu fastlagt det projektpunkt, der betegner grænsen så præcist, at man kan ramme det nøjagtigt fra begge sider med en fejlmargin på ganske få milimeter.
For det nytter jo ikke noget, at vi mødes det forkerte sted med hver vores del af forbindelsen, hvad enten den så kommer over eller under vand.

Formålet med turen var at skabe forbindelse mellem mange af de mere beslutnings-dygtige organisationsfolk og  interessenter i den faste forbindelse. Derfor var skibet ladet med såvel forretningsfolk, kommunale og regionsrespræsentanter, som med repræsentanter fra en lang række organisationer,både dem, der er for en forbindelse og dem, der er mod en forbindelse. Dialogen om projektet er vigtig, også på kontroversielle områder.

Der blev da også networket, lige fra skibet lå i Puttgarten Havn, til det ankom og blev modtaget med brandkorpsmusik og flag i Rødbyhavn. En vigtig dag  – såmænd også for First Link – at grundlægge en række uformelle kontakter, som kan styrke fornemmelsen af samhørighed over Femern Bælt.

På dette sidste billede byder formanden for Fonden Femern Belt Development Sven Erik Hovmand velkommen til den tyske ambassadør Dr. J.C. Jessen og hans kone Sonja i forgrunden.

Læs også  Fonden Femern Belts referat.

Femernbroen bliver langt dyrere end forventet, skriver mange medier. Faktisk har jeg talt til mere end 30 medier, der fortæller den historie – at prisen er steget med 700 mio. kr til 1,2 mia. kr. Men hvis en bro over Femernbælt virkelig kunne bygges for 1,2 mia. kr. så var der i virkeligheden tale om et massivt prisfald.

Sagen er jo, at en skråstagsbro anslås at ville koste 33 mia. kroner – det kan man læse på hjemmesiden for Femern A/S. Det er blot regningen for selve projekteringen, herunder udarbejdelse af en miljøgodkendelse, der er steget. Og de mange medier glemmer at fortælle deres læsere, at projekteringen altså kun er en lille del af den samlede regning for det enorme byggeri.

700 mio. kr. i prisstigning er peanuts i forhold til de prisstigninger, der kan forekomme på selve byggeriet. Og ud af et budget på 30-40 mia. kr. kan vel dårligt sige, at en prisstigning på 700 mio. kr. gør hele byggeriet “langt dyrere”. Sådan kan det gå, når det går hurtigt på redaktionerne – tankevækkende, ikk?

WOW som instrument til at forstå ledelse af virtelle hold

Er jeg en ork? Ved det ikke rigtig…. måske …..på tidlige søndag morgener ser jeg sådan ud…. men på næste tirsdag ved jeg lidt mere, om jeg er i ork-klassen. For jeg har meldt mig til et kursus i, hvordan ledelse og computerspillet World of Warcraft spiller sammen – WOW mellem venner.
Det er Mannaz, der holder kurset for tredie gang ,og det lykkedes mig at få plads på det sidste hold før sommer.
Vi skal være sammen en hel dag, hvor vi skal spille computerspillet WOW for derigennem at lære, hvordan ledelse i computerspil hænger sammen med ledelse i det virkelige liv:
Her er hvad Mannaz skriver:

Computerspil og lederudvikling
Kan du træffe hurtige beslutninger, agere risikovilligt, lære kollektivt af fejltagelser, anerkende den gode indsats og dele magten med andre, så er du den fødte anfører i World of Warcraft. Men sandsynligvis også i det virkelige liv!

World of Warcraft som træningsbane for ledere
On-line rollespil har vist sig som en effektiv vej til at udvikle ledelsesmæssige kompetencer hos medarbejderne. Resultaterne af amerikansk ledelsesforskning viser, at onlinespil ikke alene forbedrer evnen til at erobre nye markeder og bekæmpe konkurrenter, men også udvikler deltagernes evner til at få medarbejdere, som er spredt over det meste af kloden, til at samarbejde.

Jeg har aldrig spillet WOW, og for at være helt ærlig har jeg aldrig rigtig kastet mig andet end på skrømt ud i at spille computerspil. Kan lige akkurat finde ud af Crash Bandicot. Men jeg glæder mig virkelig til at finde ud af, hvordan i alverden man spiller sådan noget sammen med en hel masse menesker, man ikke nødendigvis kan se.
Der er mange udfordringer i at lede virtuelle hold, teams som er samlet internationalt og som ikke sidder sammen. At lede et hold i computerspil kan jeg levende forestille mig kan anvendes i virkeligheden.
Men nu skal jeg nok ikke stile for højt: først og fremmest skal jeg overhovedet lære at spille WOW, svinge et sværd og gå over bjerglandskaber.
Jeg tænker omgående på “Iskrystaller,Iskrystaller, frys!!”