Den østlige tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern har hidtil markeret en betydelig modstand mod den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, hovedsagelig begrundet i frygten for, at aktiviteter trækkes væk fra området, når fokus orienteres vestligt – mod Femern. Færgefarten fra Rostock mod Skandinavien er af stor betydning i delstaten, ikke kun for infrastrukturen, men også psykologisk. Derfor ser man nødigt en udsultning af ruten.

Nu lyder nye, optimistiske toner fra øst. I en artikel i dagbladet Ostsee-Zeitung giver to fremtrædende politikere, ministerpræsident Erwin Sellering (SPD) og erhvervsminister Jürgen Seidel (CDU), for første gang udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen også kan føre til en positiv udvikling i Mecklenburg-Vorpommern.

Det russisk-ejede værft i Warnemünde kan komme i spil som producent af elementer til bro- eller tunnelbyggeriet med arbejdspladser til følge. Og der er også andre interessenter inde i billedet omkring muligheder i Østersøhavnene, som kan gavne udviklingen, siger Jürgen Seidel til avisen, uden dog konkret at nævne, hvad det drejer sig om.

Men det er unægteligt nye toner, og hertil kommer budskabet, som endnu ikke er nået til Mecklenburg-Vorpommern, nemlig at rederiet Scandlines seriøst arbejder på fremtidssikring af Gedser-Rostock overfarten med nye, store færger og flere afgange. For rederiet tror på en fremtid for ruten – også efter ibrugtagning af den faste forbindelse over Femern Bælt.

1. Vær tidligt ude, men bevar tålmodigheden.
2. Gør dig synlig, så du er present, når der skal vælges leverandører.
3. Plej dit netværk, så du gennem dit netværk kan få forbindelse til dem, der til sin tid skal vælge leverandører og underentreprenører.

Det var tre af hovedbudskaberne til de mange fremmødte, der i går sad på rad og række i Femern a/s’ forpost-bygning på Rødbyhavns havnefront.

Ajs Dam fra bygherren Femern A/S viste uhyggeligt store skitser for det kommende byggeri for en fuld sal i Rødbyhavn

Her holdt bygherren i samarbejde med Erhvervsråd Lolland Falster et totalt overtegnet arrangement, hvor kommunikationschef for bygherren Ajs Dam forklarede og viste den ene voldsomt store tegning efter den anden, der skitserede hvordan man kan forestille sig, at anlægget, der skal til for at bygge enten bro eller tunnel , kan se ud.

Læs om dette i de rapporter, der er udkommet.

I spørgetiden blev der rejst det meget centrale spørgsmål:
Hvordan kan lokale virksomheder forberede sig bedst til forbindelsens komme?

Ajs Dam fremhævede følgende:

Hav tålmodighed – det sker ikke liiiige her og nu. Der går mindst to år, før der kan lovgives om anlægget, så derfor går der tidligst 1 til 1½ år, før det fysiske arbejde med forbindelsen påbegyndes i større stil. Lige nu er vi i gang med en projekteringslov, som skal vedtages, før anlægsloven kan formes og vedtages.

Brug tiden fornuftigt imens til at gøre dig synlig og bygge netværk. Erfaringer fra tidligere byggerier viser, at hvis man havde gjort sig synlig, så man lå på den rigtige entreprenørs bord, gav det pote.

Dem, der havde fortalt, at de var der, fik opgaven!
De, som udbyder opgaver, kender markedsprisen og går ikke ud og henter 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages.
Opgaven går til den, der er synlig og i erindring.

Det gælder derfor også om at få og at fastholde de personlige relationer.

Endelig gælder det om at bruge ventetiden til at skærpe sig på uddannelsesniveauet. Det er ikke til nogen skade at forbedre sine engelsk og tyskkundskaber, da arbejdssproget vil være engelsk, og da man kan forvente, at mindst 4-6 nationaliteter vil være på arbejdspladsen.

Og det vil øge chancerne for at få en opgave væsntligt, hvis man har arbejdedet før med noget af det, der er relevant.

Så der er såmænd masser at lave, selv om beslutningen om forbindelsen først tages om tidligst et år!

Mens andre taler krise og nedskæringer, gør virksomhederne på Lolland-Falster sig klar til opsving og gyldne tider. Forventningerne til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt er store. Bro- eller tunnelbyggeriet, de tilhørende landanlæg og en række andre store offentlige investeringer vil de næste 10 år løbe op i omkring 40 milliarder kroner.

BUSINESSLINK 2010

Erhvervsråd Lolland-Falster sætter sig nu i spidsen for at geare virksomhederne på Lolland-Falster til at få den størst mulige bid af denne kage. Det sker bl.a. med udsendelse af BUSINESSLINK 2010, der er et B2B katalog over landsdelens virksomheder, deres kompetencer, produkter og ydelser. En spiseseddel over underleverandører for de storentreprenører, der kommer til at stå for byggeriet.

Det er nu

Jamen, er man ikke alt for tidligt ude? vil mange spørge. Nej, det er nu, toget kører. Ganske vist begynder selve bro- eller tunnelbyggeriet først tidligst i 2012, men forberedelserne til det store byggeri er i gang. Femern A/S, der står for forundersøgelser og planlægning, har opgjort, at allerede nu er 300 personer beskæftiget på Femern Bælt-projektet. Så det er ikke for tidligt at gøre sig klar.

Skønt der er flere år til, at bygningen af den faste forbindelse skal i gang, skabes der allerede mange arbejdspladser på grund af projekteringen og alle de andre aktiviteter, der udspringer af forbindelsen.

Nyhedsbrevet fra Femern A/S, som er bygherre, fortæller i dag, at der foreløbig er 300 mennesker beskæftiget fuldtids med forbindelsen.

Femern A/S har indgået omkring 70 kontrakter med henblik på forundersøgelser og projektering, og ved indgangen til oktober i år beskæftiger Femern A/S 60 medarbejdere med ledelse samt styring og planlægning af projektet. Hertil kommer yderligere ca. 250 medarbejdere hos konsulenter og entreprenører, der på fuld tid udfører arbejde for Femern A/S.

Femern A/S fortæller, at det er miljøundersøgelserne, der tæller flest beskæftigede mere end 100 mand, mens design og projektering af bro og tunnel beskæftiger ca. 75 ansatte hos rådgivende ingeniører. De geotekniske boringer og undersøgelser beskæftiger ca. 50 ansatte hos entreprenør og rådgivere.

Endelig, skriver Femern A/S, er en række forskellige specialister tilknyttet, bl.a. i forbindelse med sejladsundersøgelser og planlægning af beredskabsmæssige forhold både i anlægs- og i driftsfasen.