Klar til Femern Bælt 2012-møderne er blot een møderække, hvor du kan møde potentielle konkolleger og samarbejdspartnere.
Hvis du er uvant med at netværke til den slags seminarer/møder, ender du sandsynligvis med at hænge ud sammen med dem, du kender i forvejen, i værste tilfælde blot med dem, du kom sammen med.

Her er ti gode råd til at få styrket dit netværk ved sådanne møder:

1) kom lidt før og kig deltagerlisten igennem
2) vælg dem, det kunne være interesant for din forretning at kontakte
3) prioriter at komme til at tale med mindst 2 af dem i pauserne
4) sæt dig ved siden af nogen du ikke kender, i det mindste på den ene side
5) præsenter dig og sig goddag og udveksl almindeligheder eller gå direkte ind og spørg, hvad de forventer af mødet. Det kunne jo være, du kunne hjælpe dem, og man scorer mange points på at være en, der kan hjælpe videre.
6) hvis du ikke ved, hvordan de mennesker ser ud, som du vil i forbindelse med, så spørg din sidemand, om han kender vedkommende og kan hjælpe dig med at udpege vedkommende
7) flyt dig i pauserne. Lad være med at hænge fast hos de samme. Lær at runde en samtale af, og kom så videre. Det er NU der skal smedes.
8 ) vær høflig, imødekommende, sig tak og kvitter, hvis du kan hjælpe
9) husk (for pokker da også) dine visitkort!
10) Følg op senest tre dage efter, at du har mødt nogen , blot med en enkelt mail om tak for sidst.

Hvor svært kan det være – og så er det oven i købet sjovt !

First Link var ligesom over 200 andre til det første møde i en række, som Femern Bælt Development har inviteret til for at forklare, hvordan virksomhederne kan få hjælp til at blive Klar til Femern 2012.

Lær at afrunde en samtale og komme videre i stedet for at hænge sammen med dem, du i forvejen kender.

Flere end 80 gange blev ordet netværk nævnt. For selvfølgelig er det væsentligt at netværke. Konstant og med de rette. Er du ikke synlig og i erindring får du ikke jobbet.

Men hvad iagttog vi så på stedet, hvor det var muligt at få kontakt på en uformel måde med potentielle samarbejdspartnere, måske konkurrenter, men more likely konkolleger, nogle man kunne lave visse dele sammen med, og som man kunne udnytte en syergi sammen med og blive så tilstrækkeligt store, at man kan blive en potentiel medspiller i kampen om opgaverne?

At der var meget stor forskel på bevidstheden omkring det at netværke!!

Forberedelse betaler sig
Den ene del, desværre den mindste,  havde forberedt sig. Nogle ved at gøre sig automatisk synlig ved at tage noget tøj på, med logoer enten syet på bryst eller skjorteflip, men ihvert fald på tøjet, synligt, så andre hurtigt kunne afkode hvem man var. Det gjorde dem nemmere at finde i mylderet af mennesker.
Andre havde aftalt på forhånd at sætte sig forskellige steder i salen for at kunne komme i kontakt md så mange som mulige. Og andre igen var mødt tidligere op for at nå at gennemse deltagerlisten og udse sig dem, de ville i kontakt med. Endelig var der dem, der tydeligvis brugte pauserne konstruktivt og fik flyttet sig rundt mellem folk.

Mindst 10 chancer forsplidt
Men størstedelen brugte efter hvad jeg kunne se slet ikke de mange muligheder for at netværke, som var lå lige til højrebenet.  Jeg sad for eksempel på række med et hold fra en virksomhed, hvor tre skulle komme sammen, og de havde spærret plads til hinanden. Der var en imidlertid en, der ikke dukkede op, så der stod en tom plads klar. En ren invitation til at få en ny kontakt, men selv om mange gik rundt i den proppede sal for at finde en plads, fjernede de ikke jakken, der var hængt over stolen, så nogle andre kunne se, at der var en ledig plads.
Chance forspildt.

At de satte sig ved siden af hinanden og dermed kun kom til at tale med hinanden, betød minimum to chancer forsplidt ( en til højre side og en til venstre side). At de på intet tidspunkt vendte sig om bagud og hilste på dem bagved, gjorde at de også missede i hvert fald yderlige to chancer, og at de heller ikke sagde goddag til dem foran, betød endnu to forsplidte chancer.

Man søger desværre ofte det kendte, og derfor hænger man fast i at tale med de samme. Det er slet ikke rentabelt. Det giver ingen forretning. Det giver ingen nye kontakter, der måske ikke med det første øjekast er de rette, men måske kender manden ved siden af mig lige præcis nogen, som jeg burde kende.

Netværkets netværk er det vigtige
Det er jo sådan netværk virker – det er netværkets netværk, som er vigtigt. Derfor gælder det om at være i kontakt med mange, helst dem, der i sig selv er godt forbundet med andre.

Her er 10 gode råd til at netværke.

Frem til den 29. august 2010 udstilles i Hamborg den ægyptiske Farao Tut Ankh Amons grav og skatte fundet i hans delvist uberørte grav i 1922. Det er en fuldkommen bjergtagende udstilling, som viser 1:1 gengivelse af gravkamrene, hver eneste skulptur, sarkofag og udstyr, der blev fundet.

Skatte fra forkammeret

Ud fra et kommunikations synpunkt er udstillingen en opvisning i, hvordan man kan tilrettelægge et forløb, så gæstens tankegang intuitivt følges – eller også er det udstillingen, der umærkeligt styrer gæstens tanker!

Lad mig beskrive, hvordan udstillingen virker: Først kommer man ind i det rum, hvor man løser billet og får et helt uundværligt headset udleveret og fortsætter med en glimrende fortæller i ørene. Den mørke højloftede indgangssals bagerste væg er dækket af et gigantisk luftfoto af Kongernes Dal. Man får med det samme fornemmelsen af sand mellem tæerne  – og tænderne. Tør ørken, med spændende hemmeligheder, og kig ned til de grave, som har tiltrukket så mange arkæologer og turister.
Midt i lokalet står en montre med en plexiglasgengivelse af de tunneller og gange, der ledte arkæologen Howard Carter ind til de bagerste uberørte kamre. Man kan ikke lade være med at  imponeres over bedriften som han udførte, systematisk at gennemtrawle Kongernes Dal for til sidst, på det mest uandsynlige sted, tæt på Ramses 3.s grav at finde indgangen til den unge Faraos grav.
Hvem var dog denne mand, tænker man – ogs så falder øjnene på den væg, der leder videre ind i udstillingene. Den fortæller om Howard Carter i korte træk, viser nogle highlight fotos, så man inden man går ind i udstillingen lissom har fået en optakt til historien, fortalt i de originale sort hvide fotos fra tyverne.

historisk biograf

Ved væggen med Howard Carter står man så i kø et stykke tid for i hold at blive ledt ind til det første rum. I ventetiden når man at tænke, hvem var dog denne konge denne Tut Ankh Amon, hvilken tid levede han i, hvorfor var han så betydningsfuld? Hvorefter man så ledes ind i en form for biograf, hvor man netop får svarene på spørgsmålene, fortalt som en ren TV-udsendelse med stillbilleder, musik og spændende beretning.
Klogere på den tid, den unge konge overtog styret i – og døde formentlig af eftervirksningerne fra et fald – ledes man ind i det næste rum, idt man uvilkårligt tænker: Nu ved jeg, hvem Tut AA var. men hvorfor var Howard Carter så så interesseret i Tut? Hvad drev denne mand til i fem år at grave i hver sæson, når turisterne ikke var i Kongernes dal? og  hvad drev hans ven og finansier Lord Carnavon til at kaste tusinvis af pund ind i en så langvarig eftersøning?
Også det kommer der svar på i det følgende rum, som mere i levende billeder genfortæller historien om Carter, fra han var lille dreng over tiden som lidt udstødt selvlært arkæolog, til fundet den mindeværdige martsdag.

Den ydre af tre guldsarkofager på vej op af den inderste stensarkofag

Mæt af oplysninger om Carter og baggrund tænker man: Hvad mon han tænkte, da han kiggede ind ad hullet til skattene. Vi ved, at han blev spurgt “Can you se anything?”, og svarede “Yes, wonderful things”.

Publikum ledes ind i en sal, hvor de rum, Carter kiggede ind i, er rekonstrueret i mindste detalje. Alt står, som Carter fandt det. Alt er gengivet i 1;1 , og alt alt alt skinner af guld.

En stemme i headsettet gennemgår hvad vi ser, mens projektører elegant fremhæver det, der nævnes af fortælleren. “Carter så en lille tronstol, en guldseng, en stridsvogn, krukker til fødevarer, bærestole, våben,……ja der er simpelten ikke det stykke udstyr, Tut AA ikke havde fået med. Og vore øjne ledes over mod en gengivelse af den store sarkofag, der løftes ud af en af de ydre sarkofager.
TutAAs grav er som en russisk dukke, den ene æske inden i den anden. I de næste rum er “æskerne” stillet op i rækkefølge, så man fornemmer det gigantiske arbejde det må have været at bygge først den største ydre æske, så de næste to og til slut bære en stor stensarkofag ind, og i den lægge yderligere tre sarkofaer inden i hinanden.
Den inderste rummer TAAs mumie med den berømte maske.

æske i æske i æske i æske med 10-12 cm mellemrum.

Man fornemmer måske her på billedet, som viser et kig ind i den yderste “æske”, hvor trang pladsen har været, og hvor umuligt det har været for gravrøvere at bryde ind,  for der var simpelthen ikke plads til bevægelse – til efterkommernes held! På billedet kan man se omridsene på gulvet af hvordan de enkelte æsker og aller inderst kisterne stod.

Som sagt, ud fra et kommunikationssynspunkt er udstillingen fremragende. Man føres intuitivt gennem oplevelsen så tæt på i Carters fodspor som muligt. Og man må gerne fotografere! Netop fordi det ikke er de rigtige genstande. Hvilket plus for en museumsgæst!!

tæt på mumien med guldmasken

Gengivelserne er så livagtige, at det ikke gør noget, man ved, det ikke er de rigtige genstande. De ligger i Ægypten og andre steder i verden. Men her er de samlet på een gang. Det hele er der, oplevelsen er intakt. Identifikationen med Carter er følbar.

Tag til Hamborg inden den 28. august, eller følg videre med udstillingen til Køln og Madrid. Det er turen værd.

Og man kan få en forsmag på stemningen blot ved at se på hjemmesiden. Også god kommmunikation!

At gå på sommerskole er i stigende grad blevet populært for medarbejdere, der ønsker at benytte en mere stille arbejdsperiode til at forbedre deres kompetencer. Men også selvstændige har typisk mindre at lave i ferietiden.

Sommerskole for selvstændige i landlige omgivelser i den gamle skole

  For 12. gang holder jeg, Abelone Glahn, derfor nu Sommerskole for Selvstændige, der selv vil arbejde professionelt med de sociale medier uden at skulle sidde foran computeren dagen lang. De sociale medier er mit speciale her i First Link, og det er naturligt for os at videregive vores viden om mulighederne i disse medier til regionens virksomheder.

 Kurset, der har været holdt hver sommer de sidste fire år, hedder ”Onlinemarkedsføring for små midler”, er rettet mod små virksomheder, der vil have at vide, hvad  blogs  (som denne hjemmeside for eksempel er), LinkedIn, facebook og Twitter kan gøre for en lille virksomhed, og som vil blive i stand til at beslutte, hvilke onlineredskaber, de selv vil tage i brug.
Det finder sted også i landlige omgivelser i Den Gamle Skole i Maglebrænde på Nordfalster tirsdag den 13. juli 2010 

First Links Abelone Glahn underviser i sociale medier for selvstændige

Stort efteruddannelseshul

Den typiske selvstændige vidensarbejder har travlt forår og efterår, fordi kunderne efterspørger rådgivning og konsulentydelser, mens medarbejderne er på arbejdspladserne. Det betyder, at den selvstændige dropper at uddanne sig selv i disse perioder og prioriterer at løse opgaver for andre. Men de har brug for efteruddannelse for ikke at komme bagud.
Desværre holder Væksthuse og organisationer for selvstændige selv pause i udbud af efteruddannelse om sommeren, men juni-august er netop en god tid at dygtiggøre sig i, fordi kunderne ikke trækker den selvstændige i ærmet hele tiden.
Det er tydeligt, at Sommerskolen for Selvstændige dækker et stort behov: Til min store overraskelse er kursisterne kommet så langt væk som fra Sønderjylland, Nordjylland og sågar Norge.

Jeg kommer ind på følgende:

- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, videodeling og billeddeling til som virksomhed?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?

Praktisk: Kurset finder sted tirsdag den 13. juli i Den gamle Skole i Maglebrænde
Tid 9 -16. Pris 1100 inkl forplejning og bog.
Læs mere om sommerskolen for selvstændige her,
Tryk her for at komme til tilmeldingsblanketten.

For at de, der ikke kommer fra regionen, ikke skal føle sig snydt, holder jeg også et kursus i København den 27. juli.
Det er dog ikke et heldagskursus, men kun fra 13.30-17.00
Læs mere om Sommerskolen for selvstændige i København her.

Hvor er jeg  nu?
Hvad er der i nærheden?
Hvad vil være spændende at se?
Hvad er historien bag?

Spørgsmål, der er typiske, når man bevæger sig rundt i et land, eller når man forbereder en rejse eller et besøg.
Mange millioner bliver brugt på at trykke oversigtskort, som hurtigt bliver forældede eller mangelfulde.
Flere onlinekorttjenester, hvoraf Google Maps nok er det mest kendte, tilbyder i stedet at skabe et kort med de fornødne oplysninger på internettet.
Brugeren kan både at se kort og selv oprette kort med særlige foretrukne steder.
Kulturarvsstyrelsen har brugt en del kroner på at lave et spændende kort med fortællinger af kendte og ukendte mennesker på websteedet www.1001fortællinger.dk. Flere af de kendte har været ude med video, andre har blot plottet deres fortællinger ind. Alle kan deltage. Se nogle af de spændende fortællinger her:

Også First Link arbejder med mapping, ligesom vi arbejder med at lægge videofortællinger på nettet, så ansigter bliver levende.

På næste torsdag, den 20 maj, kan man på en workshop arrangeret af Erhvervsråd Lolland Falster få en nem og nyttig indføring i, hvordan man skal netværke.

Det er mig, Abelone, der underviser, og jeg vil gerne bare for sjov prøve at spørge her på bloggen – til egen eftertanke:

- Satte du dig som sædvanligt ved siden af nogen, du kendte, sidst du var til et arrangement?
- Fik du overhovedet talt med nogen nye?
- Hvor mange nye kontakter fik du med fra det seneste arrangement, du brugte tid på ?
- Tog du visitkort med – og fik du afleveret nogen – og fik du nogen med hjem selv?

Alt for mange får alt for lidt ud af at gå til møder og arrangementer for at dyrke netværk, alene fordi de ikke har tænkt over, hvordan man bedst udnytter tiden til at pleje og udvide sit netværk. Det er ellers ikke svært.

Det gælder om at gøre sit netværk operationelt – du skal sørge for at være present, når der skal vælges leverandør. Plej dit netværk, så du gennem dit netværk kan få forbindelse til dem, der skal vælge leverandører og underentreprenører.
De, som udbyder opgaver, kender udmærket markedsprisen og orker ikke at gå ud at hente 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages:
Opgaven går til den, der er synlig og i erindring.

Derfor gælder det om at skabe og  fastholde de personlige relationer.
Få tips og træning i at bygge og vedligeholde dit professionelle netværk.
Kom til “netværkstræning” hos ELF , torsdag den 20. maj kl 16.30
- og husk visitkortene!

Lokalia

Lokalia.dk er titlen på den nye hjemmeside, som netop er åbnet og som vil forsøge at lave, hvad der kaldes hyperlokale nyheder, nyheder der er nede på så lokalt plan, at historier ikke nødvendigvis altid vil finde vej til de lidt større aviser, men alligevel have særlig interesse for de omkringboende.

Søndagsavisen står bag, og har allieret sig med lokale kræfter, for at dækningen bliver så hypernær som muligt.

Lokalia.dk har åbnet seks forskellige testredaktioner, heriblandt Lolland kommune, som nu dækkes af- tjah dig og mig – af de lokale borgere, foreninger mv., der har lyst til at bidrage, og af de skribenter, der er tilknyttet sitet.  For Lollands vedkommende er det blandt andet folkene bag Krydspunkt Reklame, der bidrager til nyhedsdækningen. med tiden håber folkene bag, at der kommer flere borgere til, som vil bidrage. Der vil være en eller anden form for afregning af dem, der bidrager, relateret til reklameindtægterne, som forventes at komme på sitet.

Ideen er ikke helt ny med målretningen af lokal-lokale nyheder. Folketidende arbejder med netop lokale annoncer på lokalsiderne også på nettet, og andre aviser arbejder med at man kan taste sit postnummer ind og derefter få nyheder sammensat af et udtræk af nyhedstrømmen for det pågældende område. For eksempel dinby.dk hvor jeg her har søgt på Maribo.
Det er selvfølgelig nemmere at dække lokalt, når man bor i et tæt befolket område, der også er relativt tæt dækket mediemæssigt, så det nye er her, at det er nogle udkantsområder, der ikke nødvendigvis har så stor dækning i forvejen, som nu bliver testet af, også med borgerjournalistik.

Man kan nærmest gå ned på gadeplan og taste sin adresse ind for at se nyheder i nærheden. Zoomer man ud på kortet, får man så nyheder fra en lidt større radius.
Spændende koncept. Held og lykke med det hyperlokale i Danmark.

Foran præsidentpaladset i Warszawa den 10. april 2010

Når en krise rammer, skaber det altid grobund for mytedannelse og i nogle tilfælde egentlige konspirationsteorier. Sådan er det også i Polen lige nu efter tabet af landets præsident og ledelsen af militær og nationalbank.

Foran præsidentpaladset i Warszawa stod der lørdag en ældre mand med et skilt, der sagde noget i retning af: “Det umenneskelige land myrder igen” – en reference til, at præsidentens fly styrtede ned meget tæt på det sted (Katyn), hvor tusindvis af polske officerer blev myrdet af det russiske militær under Anden Verdenskrig.

Massakre skaber sorg og mening påny
Det er i år 70 år siden, at den nedslagtning fandt sted, og netop markeringen af dette morbide jubilæum var anledningen til, at den polske præsident med følge var ombord i det fly, som styrtede ned. Vil manden med skiltet fortælle os, at han mener flystyrtet var alt andet end tilfældigt?

Var flystyrtet i virkeligheden arrangeret?, vil nogle tænke – havde russerne her 70 år efter massakren under krigen valgt endnu en gang at slå til mod det polske militær?

Historier bliver gravet op
Andre vil mindes en historie, om den nu afdøde præsident en gang forsøgte at presse en pilot til at lande på trods af, at piloten vurderede, at de af sikkerhedsmæssige måtte lande flyet på en alternativ landingbane.

Andre vil huske andre historier, og andre igen vil forsøge at dysse nogle af historierne ned og dermed give endnu mere brændstof til de der tror på, at de har fundet den virkelige årsag. Nogle myter eller teorier kan på den måde meget hurtigt blive utroligt svære at tilbagevise.

I forbindelse med en krise forsøger alle at finde en mening, og ting, der både er sket og glemt for mange år siden, kan pludselig virke yderst relevante for nogle.

En krise åbner døre for nye kriser
Sådan er vilkårene, og så meget desto mere grund er der til at sørge for at give svar til medierne og offentligheden, som giver mening. Svar som giver håb om opklaring og retfærdiggørelse. Men man skal også være parat til at håndtere den lange række af historiske data, som pludselig kan dukke op alle steder fra.

Disse historier kan hver for sig repræsentere en ny krise – ikke mindst hvis der er tale om en historie, som aldrig tidligere er kommet til offentlighedens kendskab og derfor nemt får karakter af en hidtil hemmeligholdt skandale.

En alvorlig fejlopereration på et hospital er én ting, men hvis det viser sig, at en lignende fejl fandt sted for år tilbage, så er hospitalets troværdighed i langt højere grad i fare. Og tidligere patienter oplever pludselig en åben dør hos medierne til offentligt at få gjort op med en eventuel utilfredshed, de aldrig tidligere har fået luftet. Og så ruller lavinen for alvor.

Troværdighed og tillid er det eneste værn
En kriseramt organisation har brug for al den troværdighed og tillid, den kan generere, ikke mindst for at kunne modstå effekten af de mange følgehistorier, der kan dukke op.

Nogle gange kan man nå at forklare og perspektivere disse følgehistorier, men ikke altid. Derfor er det så vigtigt, at en organisation i krise så hurtigt som overhovedet muligt gør klart, at offentligheden kan forvente at få nogle klare svar, og hvordan disse svar vil blive søgt. Hvis ikke, så har man givet myterne og konspirationsteorierne et unødvendigt forspring – og de er i forvejen svære at holde trit med.

I efteråret 2009 have jeg fornøjelsen af at være involveret i de første skridt mod etableringen af et nyt oplevelses- og formidlingscenter for energi og miljø.

Det nye, store syd- og vestsjællandske affaldsselskab AffaldPlus er initiativtager til centret, og min rolle har været at hjælpe med at beskrive projektets baggrund, formål og visioner.

Som en del af opgaven har jeg udviklet navnet til det nye center. Mit mål var at finde et navn, der giver mening i forhold til både den fysiske placering og selve kernen i centrets koncept – ”Yderzonen”. I de kommende år vil folk på Syd- og Vestsjælland sikkert høre meget mere til dette projekt, efterhånden som det tager form.

ABBA versus DI
Det at navngive nye projekter, produkter og firmaer kan være en stor udfordring for en virksomhed/organisation, og man kan et forfalde til at vælge et navn, som mest af alt stiller “fadderne” tilfreds – f.eks. ved at navnet indeholder lidt af dét og lidt af dét og lidt af dét. Nogle gange kan det lade sig gøre, andre gange kan det bare ikke.

ABBA eller YouSee er et godt eksempel på navne, der giver mening på hver deres måde.

Frederiksværk-Hundested Kommune og DI (som ikke længere er en forkortelse for Dansk Industri, men blot to bogstaver) er efter min mening eksempler på det modsatte.

Synlige magtkampe
I en navngivningsproces skal man kunne glemme sine egne (eller organisationens) behov for at “leve videre” i et nyt navn. Det kan naturligvis være svært, for det nye navn sender også et signal om, hvem der har vundet magtkampen om at sætte mest præg på navnet. Den slags er imidlertid et internt anliggende og bør ikke påvirke den eksterne kommunikation.

Et navn kan gøre en vigtig forskel – det kan rumme en historie og dermed skabe en relation for målgruppen eller kunderne. Det er i virkeligheden meget banalt. ”En kvinde på 40” kunne være hvem som helst, mens ”Henriette på 40” er en oplysning, der skaber langt flere billeder/relationer hos de fleste. Sådan er det også med lokaliteter, ting, koncepter, mv. Et navn skaber mulighed for relationer – kunsten er så selvfølgelig at finde det navn, som bedst formår at skabe de rette relationer til målgruppen.

Vi er vores navn
Og hvorfor hedder First Link Kommunikation, så det vi gør….tja fordi vi er gode til at se den første og nemmeste vej ind til de målgrupper, vores kunder ønsker at komme i kontakt med. Og fordi vi er fascineret af det kommende bro- eller tunnelbyggeri over Femernbælt og derfor også holder os temmelig meget ajour med udviklingen. Og så fordi vi ser os selv som de der kan hjælpe vores kunder til at tage det første skridt hen mod et nyt resultat.