Har lige været en smuttur til Hamborg i bil på en kort ferie. Aftenen inden vi tog afsted, var der en betænksom person, der spurgte: –  Skal I ikke have miljømærke på bilen  – der er noget med, at man ikke må køre ind i de største byer uden et miljømærke.
Det havde vi fuldkommen svedt ud, så næste morgen ringede vi til vores autoværksted og fik at vide, at hvis vi bare skulle til Hamborg, var der ingen fare – det er først omkring Berlin og Bremen, et miljømærke er nødvendigt.
Faktisk kan man uden problemer køre hele Slesvig Holstein igennem og besøge de kommende Femern-naboer uden at skulle miljømærke sin bil.
Vores gode autoværksted henviste til hjemmesiden www.bilsyn.dk , hvor de nærmere mærkningsregler er beskrevet.

Kort over miljøzoner ved bilkørsel i Tyskland

Er du i tvivl om du skal have mærke på, kan oversigten findes på www.bilsyn.dk , hvor der ligger et fint kort med alle mærkningszonerne på.

I efteråret 2009 have jeg fornøjelsen af at være involveret i de første skridt mod etableringen af et nyt oplevelses- og formidlingscenter for energi og miljø.

Det nye, store syd- og vestsjællandske affaldsselskab AffaldPlus er initiativtager til centret, og min rolle har været at hjælpe med at beskrive projektets baggrund, formål og visioner.

Som en del af opgaven har jeg udviklet navnet til det nye center. Mit mål var at finde et navn, der giver mening i forhold til både den fysiske placering og selve kernen i centrets koncept – ”Yderzonen”. I de kommende år vil folk på Syd- og Vestsjælland sikkert høre meget mere til dette projekt, efterhånden som det tager form.

ABBA versus DI
Det at navngive nye projekter, produkter og firmaer kan være en stor udfordring for en virksomhed/organisation, og man kan et forfalde til at vælge et navn, som mest af alt stiller “fadderne” tilfreds – f.eks. ved at navnet indeholder lidt af dét og lidt af dét og lidt af dét. Nogle gange kan det lade sig gøre, andre gange kan det bare ikke.

ABBA eller YouSee er et godt eksempel på navne, der giver mening på hver deres måde.

Frederiksværk-Hundested Kommune og DI (som ikke længere er en forkortelse for Dansk Industri, men blot to bogstaver) er efter min mening eksempler på det modsatte.

Synlige magtkampe
I en navngivningsproces skal man kunne glemme sine egne (eller organisationens) behov for at “leve videre” i et nyt navn. Det kan naturligvis være svært, for det nye navn sender også et signal om, hvem der har vundet magtkampen om at sætte mest præg på navnet. Den slags er imidlertid et internt anliggende og bør ikke påvirke den eksterne kommunikation.

Et navn kan gøre en vigtig forskel – det kan rumme en historie og dermed skabe en relation for målgruppen eller kunderne. Det er i virkeligheden meget banalt. ”En kvinde på 40” kunne være hvem som helst, mens ”Henriette på 40” er en oplysning, der skaber langt flere billeder/relationer hos de fleste. Sådan er det også med lokaliteter, ting, koncepter, mv. Et navn skaber mulighed for relationer – kunsten er så selvfølgelig at finde det navn, som bedst formår at skabe de rette relationer til målgruppen.

Vi er vores navn
Og hvorfor hedder First Link Kommunikation, så det vi gør….tja fordi vi er gode til at se den første og nemmeste vej ind til de målgrupper, vores kunder ønsker at komme i kontakt med. Og fordi vi er fascineret af det kommende bro- eller tunnelbyggeri over Femernbælt og derfor også holder os temmelig meget ajour med udviklingen. Og så fordi vi ser os selv som de der kan hjælpe vores kunder til at tage det første skridt hen mod et nyt resultat.

Der tales og skrives så meget om Lollands ambitioner inden for miljø og klima, men for de der ikke ved det (og dem tror jeg faktisk, der er en hel del af), så har Lolland Kommune jo rent faktisk et fuldskala forsøg i gang med brintenergi. I landsbyen Vestenskov bliver fem huse forsynes med brintenergi i “verdens første brintlandsby”

Projektet er finansieret af SEAS-NVE, Dansk Mikrokraftvarme, Energistyrelsen og Lolland Kommune, og det er planen at der skal kobles op til 45 husstande på det lokale brintanlæg.

Lollands borgmester agter at opfriske sine tyskkundskaber, og kommunen oplever en markant stigning i interessen fra virksomheder i resten af landet. Og så er der en politisk ambition om at markere Lolland som et videnscenter for klima og miljø.

Det var nogle af de ting, der kom frem, da da P4 Sjællands kommunalvalgsprogram “Politik tak” i formiddags havde besøg af Lolland-politikerne borgmester Stig Vestergaard (Soc. Dem.), Torben Hansen (SF) og Marie Louise Friderichsen (Konservative). Det var bemærkelsesværdigt, at alle tre politikere fik en hel anden energi i stemmen, da debatten blev drejet ind på den kommende Femern Bælt forbindelse. Her havde de optimismen til fælles.

Stor interesse for Lolland
Stig Vestergaard kunne bl.a. fortælle, at de tyske medlemmer af Femern Bælt Komiteen er i gang med at lære dansk, hvilket ansporer ham til at kvittere med ditto tyskkursus. Byrådspolitikerne fortalte, at kommunen pt. ikke har flere erhvervsgrunde i Rødby-området, og at de derfor håber at få tilladelse til at udstykke mere erhvervsareal.

Marie Louise Friderichsen kunne i sin egenskab af formand for Lolland-Falster Erhvervsråd fortælle, at erhvervsrådet oplever stor interesse fra tyske virksomheder og virksomheder fra det øvrige Danmark. Torben Hansen var en kende nervøs for, om aktiviteterne forsvinder fra Lolland, lige så snart byggeriet er overstået, men de var dog alle enige om, at Lolland har en masse kvaliteter, som skal profileres i den kommende tid. Desuden talte de varmt for etableringen af en hurtigforbindelse (færge) mellem Lolland og Langeland.