Klar til Femern Bælt 2012-møderne er blot een møderække, hvor du kan møde potentielle konkolleger og samarbejdspartnere.
Hvis du er uvant med at netværke til den slags seminarer/møder, ender du sandsynligvis med at hænge ud sammen med dem, du kender i forvejen, i værste tilfælde blot med dem, du kom sammen med.

Her er ti gode råd til at få styrket dit netværk ved sådanne møder:

1) kom lidt før og kig deltagerlisten igennem
2) vælg dem, det kunne være interesant for din forretning at kontakte
3) prioriter at komme til at tale med mindst 2 af dem i pauserne
4) sæt dig ved siden af nogen du ikke kender, i det mindste på den ene side
5) præsenter dig og sig goddag og udveksl almindeligheder eller gå direkte ind og spørg, hvad de forventer af mødet. Det kunne jo være, du kunne hjælpe dem, og man scorer mange points på at være en, der kan hjælpe videre.
6) hvis du ikke ved, hvordan de mennesker ser ud, som du vil i forbindelse med, så spørg din sidemand, om han kender vedkommende og kan hjælpe dig med at udpege vedkommende
7) flyt dig i pauserne. Lad være med at hænge fast hos de samme. Lær at runde en samtale af, og kom så videre. Det er NU der skal smedes.
8 ) vær høflig, imødekommende, sig tak og kvitter, hvis du kan hjælpe
9) husk (for pokker da også) dine visitkort!
10) Følg op senest tre dage efter, at du har mødt nogen , blot med en enkelt mail om tak for sidst.

Hvor svært kan det være – og så er det oven i købet sjovt !

First Link var ligesom over 200 andre til det første møde i en række, som Femern Bælt Development har inviteret til for at forklare, hvordan virksomhederne kan få hjælp til at blive Klar til Femern 2012.

Lær at afrunde en samtale og komme videre i stedet for at hænge sammen med dem, du i forvejen kender.

Flere end 80 gange blev ordet netværk nævnt. For selvfølgelig er det væsentligt at netværke. Konstant og med de rette. Er du ikke synlig og i erindring får du ikke jobbet.

Men hvad iagttog vi så på stedet, hvor det var muligt at få kontakt på en uformel måde med potentielle samarbejdspartnere, måske konkurrenter, men more likely konkolleger, nogle man kunne lave visse dele sammen med, og som man kunne udnytte en syergi sammen med og blive så tilstrækkeligt store, at man kan blive en potentiel medspiller i kampen om opgaverne?

At der var meget stor forskel på bevidstheden omkring det at netværke!!

Forberedelse betaler sig
Den ene del, desværre den mindste,  havde forberedt sig. Nogle ved at gøre sig automatisk synlig ved at tage noget tøj på, med logoer enten syet på bryst eller skjorteflip, men ihvert fald på tøjet, synligt, så andre hurtigt kunne afkode hvem man var. Det gjorde dem nemmere at finde i mylderet af mennesker.
Andre havde aftalt på forhånd at sætte sig forskellige steder i salen for at kunne komme i kontakt md så mange som mulige. Og andre igen var mødt tidligere op for at nå at gennemse deltagerlisten og udse sig dem, de ville i kontakt med. Endelig var der dem, der tydeligvis brugte pauserne konstruktivt og fik flyttet sig rundt mellem folk.

Mindst 10 chancer forsplidt
Men størstedelen brugte efter hvad jeg kunne se slet ikke de mange muligheder for at netværke, som var lå lige til højrebenet.  Jeg sad for eksempel på række med et hold fra en virksomhed, hvor tre skulle komme sammen, og de havde spærret plads til hinanden. Der var en imidlertid en, der ikke dukkede op, så der stod en tom plads klar. En ren invitation til at få en ny kontakt, men selv om mange gik rundt i den proppede sal for at finde en plads, fjernede de ikke jakken, der var hængt over stolen, så nogle andre kunne se, at der var en ledig plads.
Chance forspildt.

At de satte sig ved siden af hinanden og dermed kun kom til at tale med hinanden, betød minimum to chancer forsplidt ( en til højre side og en til venstre side). At de på intet tidspunkt vendte sig om bagud og hilste på dem bagved, gjorde at de også missede i hvert fald yderlige to chancer, og at de heller ikke sagde goddag til dem foran, betød endnu to forsplidte chancer.

Man søger desværre ofte det kendte, og derfor hænger man fast i at tale med de samme. Det er slet ikke rentabelt. Det giver ingen forretning. Det giver ingen nye kontakter, der måske ikke med det første øjekast er de rette, men måske kender manden ved siden af mig lige præcis nogen, som jeg burde kende.

Netværkets netværk er det vigtige
Det er jo sådan netværk virker – det er netværkets netværk, som er vigtigt. Derfor gælder det om at være i kontakt med mange, helst dem, der i sig selv er godt forbundet med andre.

Her er 10 gode råd til at netværke.

 Det har slået mig allerede mange gange i den senere tid, hvor jeg har været til møder om Femern byggeriet: hvor er der dog mange, der går glip af vigtige og lukrative kontakter, fordi de forsømmer at netværke.

I januar var jeg for eksempel til et møde på Rødbyhavn i Femern A/S hus, der nu er omdannet til infocenter. Mine kolleger fra First Link og jeg satte os pr. automatik tre forskellige steder i lokalet, hvor der var mødt 70 mennesker op.
For at give et overblik over, hvem der var til stede, bad mødelederen Ais Dam alle om at sige, hvem de var, og hvor de kom fra. Det var en glimrende ide, for selvfølgelig var arrangementet også sat i værk for at kommende samarbejdspartnere havde mulighed for at finde hinanden.
Mens vi råbte vores navne og firmaer højt ud i lokalet en efter en, viste det sig, at de allerfleste havde sat sig to, tre og enkelte fire personer fra samme firma på den samme række, tæt klinet op ad hinanden.

Sådan får man ikke nye kontakter.
Sådan bliver man ikke interessant for andre, som kan være kommende underleverandører eller opdragsgivere.
Sådan holder man sig ikke present i andres bevidsthed.

Det 1. bud ved den slags arrangementer, hvor det netop også er meningen, at man skal netværke, er, at man sætter sig ved siden af en, man ikke kender. Om muligt på begge sider, men i hvert fald sådan at man har en ukendt på sin ene side. Og så hilser man og småsnakker lidt.

Alt for mange går hjem fra et møde med fornemmelsen af at have fået information, men ikke lige fået kontakt med dem, det kunne være interessant at opsøge et samarbejde med.
Alt for mange misser derfor chancen for at finde en samarbejdspartner, som man kunne slå sig sammen med om nogle af de store opgaver i byggeriet.

Konkurrentforskrækkelse er den ene årsag.
Men den anden er såmænd bare, at man ikke lige tænker over eller er vant til at netværke.
Skal vores virksomheder i Region Sjælland have noget ud af den faste forbindelse – så skal vi blive bedre til at knytte professionelle menneskelige forbindelser.

På næste torsdag, den 20 maj, kan man på en workshop arrangeret af Erhvervsråd Lolland Falster få en nem og nyttig indføring i, hvordan man skal netværke.

Det er mig, Abelone, der underviser, og jeg vil gerne bare for sjov prøve at spørge her på bloggen – til egen eftertanke:

- Satte du dig som sædvanligt ved siden af nogen, du kendte, sidst du var til et arrangement?
- Fik du overhovedet talt med nogen nye?
- Hvor mange nye kontakter fik du med fra det seneste arrangement, du brugte tid på ?
- Tog du visitkort med – og fik du afleveret nogen – og fik du nogen med hjem selv?

Alt for mange får alt for lidt ud af at gå til møder og arrangementer for at dyrke netværk, alene fordi de ikke har tænkt over, hvordan man bedst udnytter tiden til at pleje og udvide sit netværk. Det er ellers ikke svært.

Det gælder om at gøre sit netværk operationelt – du skal sørge for at være present, når der skal vælges leverandør. Plej dit netværk, så du gennem dit netværk kan få forbindelse til dem, der skal vælge leverandører og underentreprenører.
De, som udbyder opgaver, kender udmærket markedsprisen og orker ikke at gå ud at hente 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages:
Opgaven går til den, der er synlig og i erindring.

Derfor gælder det om at skabe og  fastholde de personlige relationer.
Få tips og træning i at bygge og vedligeholde dit professionelle netværk.
Kom til “netværkstræning” hos ELF , torsdag den 20. maj kl 16.30
- og husk visitkortene!

Helen Martin interviewer os for at kortlægge videnkapaciteten på Raahavegaard

Vi er flyttet til et større kontor på Videncenter Raahavegaard, som er det sted, vi “holder til” på Lolland.
Her bor mange spændende virksomheder, og hver virksomhed repræsenterer en række medarbejdere med specialkompetencer. For at få et overblik over, hvad der er i spil på Raahavegaard, og hvor man vil kunne udnytte nogle synergier, har Femern Belt Development, Grønt Center og Erhvervsråd Lolland Falster, der alle har til huse samme sted, sat gang i en kortlægning af kapaciteter i gang.
Vi er derfor bl.a. blevet spurgt
-Hvilken viden har vi?
-Hvad mangler vi?
-Hvem har brug for denne viden?
-Hvordan skal vi bruge den?

Glimrende initiativ. Vi fik i går besøg af Helen Martin, som er en af de nærboende vidensvirksomheder, og som selv arbejder med knowledge management. Hun fulgte en spørgeskemaundersøgelse op og interviewede os om, hvad vi kunne foreslå af forbedringer, og hvad vi selv ville byde ind med. 

Synergi i konkollegaskab
Det er rigtig dejligt, at der er taget initiativ til denne kortlægning. Det kunne man også bruge mange andre steder, hvor vidensvirksomheder bor tæt op ad hinanden.
Selvfølgelig bør undersøgelse og interview følges op af en række fysiske møder. Vi bor i fire-fem bygninger og har endnu ikke en fælles kantine, hvor den uformelle networking kan finde sted, men det kommer nok en dag.  Indtil da foreslog vi, at man spillede en gang Networkers, som netop bruges, når en virksomhed eller en større organisation skal lære at dele viden.
Og så inviterer vi da også selv til en reception med indhold om kort tid, så vi selv også tager initiativ til at lære de nye at kende – man bør jo huske selv at inklinere på dette dansegulv, ikke vente på at blive budt op.

1. Vær tidligt ude, men bevar tålmodigheden.
2. Gør dig synlig, så du er present, når der skal vælges leverandører.
3. Plej dit netværk, så du gennem dit netværk kan få forbindelse til dem, der til sin tid skal vælge leverandører og underentreprenører.

Det var tre af hovedbudskaberne til de mange fremmødte, der i går sad på rad og række i Femern a/s’ forpost-bygning på Rødbyhavns havnefront.

Ajs Dam fra bygherren Femern A/S viste uhyggeligt store skitser for det kommende byggeri for en fuld sal i Rødbyhavn

Her holdt bygherren i samarbejde med Erhvervsråd Lolland Falster et totalt overtegnet arrangement, hvor kommunikationschef for bygherren Ajs Dam forklarede og viste den ene voldsomt store tegning efter den anden, der skitserede hvordan man kan forestille sig, at anlægget, der skal til for at bygge enten bro eller tunnel , kan se ud.

Læs om dette i de rapporter, der er udkommet.

I spørgetiden blev der rejst det meget centrale spørgsmål:
Hvordan kan lokale virksomheder forberede sig bedst til forbindelsens komme?

Ajs Dam fremhævede følgende:

Hav tålmodighed – det sker ikke liiiige her og nu. Der går mindst to år, før der kan lovgives om anlægget, så derfor går der tidligst 1 til 1½ år, før det fysiske arbejde med forbindelsen påbegyndes i større stil. Lige nu er vi i gang med en projekteringslov, som skal vedtages, før anlægsloven kan formes og vedtages.

Brug tiden fornuftigt imens til at gøre dig synlig og bygge netværk. Erfaringer fra tidligere byggerier viser, at hvis man havde gjort sig synlig, så man lå på den rigtige entreprenørs bord, gav det pote.

Dem, der havde fortalt, at de var der, fik opgaven!
De, som udbyder opgaver, kender markedsprisen og går ikke ud og henter 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages.
Opgaven går til den, der er synlig og i erindring.

Det gælder derfor også om at få og at fastholde de personlige relationer.

Endelig gælder det om at bruge ventetiden til at skærpe sig på uddannelsesniveauet. Det er ikke til nogen skade at forbedre sine engelsk og tyskkundskaber, da arbejdssproget vil være engelsk, og da man kan forvente, at mindst 4-6 nationaliteter vil være på arbejdspladsen.

Og det vil øge chancerne for at få en opgave væsntligt, hvis man har arbejdedet før med noget af det, der er relevant.

Så der er såmænd masser at lave, selv om beslutningen om forbindelsen først tages om tidligst et år!