Klar til Femern Bælt 2012-møderne er blot een møderække, hvor du kan møde potentielle konkolleger og samarbejdspartnere.
Hvis du er uvant med at netværke til den slags seminarer/møder, ender du sandsynligvis med at hænge ud sammen med dem, du kender i forvejen, i værste tilfælde blot med dem, du kom sammen med.

Her er ti gode råd til at få styrket dit netværk ved sådanne møder:

1) kom lidt før og kig deltagerlisten igennem
2) vælg dem, det kunne være interesant for din forretning at kontakte
3) prioriter at komme til at tale med mindst 2 af dem i pauserne
4) sæt dig ved siden af nogen du ikke kender, i det mindste på den ene side
5) præsenter dig og sig goddag og udveksl almindeligheder eller gå direkte ind og spørg, hvad de forventer af mødet. Det kunne jo være, du kunne hjælpe dem, og man scorer mange points på at være en, der kan hjælpe videre.
6) hvis du ikke ved, hvordan de mennesker ser ud, som du vil i forbindelse med, så spørg din sidemand, om han kender vedkommende og kan hjælpe dig med at udpege vedkommende
7) flyt dig i pauserne. Lad være med at hænge fast hos de samme. Lær at runde en samtale af, og kom så videre. Det er NU der skal smedes.
8 ) vær høflig, imødekommende, sig tak og kvitter, hvis du kan hjælpe
9) husk (for pokker da også) dine visitkort!
10) Følg op senest tre dage efter, at du har mødt nogen , blot med en enkelt mail om tak for sidst.

Hvor svært kan det være – og så er det oven i købet sjovt !

Frem til den 29. august 2010 udstilles i Hamborg den ægyptiske Farao Tut Ankh Amons grav og skatte fundet i hans delvist uberørte grav i 1922. Det er en fuldkommen bjergtagende udstilling, som viser 1:1 gengivelse af gravkamrene, hver eneste skulptur, sarkofag og udstyr, der blev fundet.

Skatte fra forkammeret

Ud fra et kommunikations synpunkt er udstillingen en opvisning i, hvordan man kan tilrettelægge et forløb, så gæstens tankegang intuitivt følges – eller også er det udstillingen, der umærkeligt styrer gæstens tanker!

Lad mig beskrive, hvordan udstillingen virker: Først kommer man ind i det rum, hvor man løser billet og får et helt uundværligt headset udleveret og fortsætter med en glimrende fortæller i ørene. Den mørke højloftede indgangssals bagerste væg er dækket af et gigantisk luftfoto af Kongernes Dal. Man får med det samme fornemmelsen af sand mellem tæerne  – og tænderne. Tør ørken, med spændende hemmeligheder, og kig ned til de grave, som har tiltrukket så mange arkæologer og turister.
Midt i lokalet står en montre med en plexiglasgengivelse af de tunneller og gange, der ledte arkæologen Howard Carter ind til de bagerste uberørte kamre. Man kan ikke lade være med at  imponeres over bedriften som han udførte, systematisk at gennemtrawle Kongernes Dal for til sidst, på det mest uandsynlige sted, tæt på Ramses 3.s grav at finde indgangen til den unge Faraos grav.
Hvem var dog denne mand, tænker man – ogs så falder øjnene på den væg, der leder videre ind i udstillingene. Den fortæller om Howard Carter i korte træk, viser nogle highlight fotos, så man inden man går ind i udstillingen lissom har fået en optakt til historien, fortalt i de originale sort hvide fotos fra tyverne.

historisk biograf

Ved væggen med Howard Carter står man så i kø et stykke tid for i hold at blive ledt ind til det første rum. I ventetiden når man at tænke, hvem var dog denne konge denne Tut Ankh Amon, hvilken tid levede han i, hvorfor var han så betydningsfuld? Hvorefter man så ledes ind i en form for biograf, hvor man netop får svarene på spørgsmålene, fortalt som en ren TV-udsendelse med stillbilleder, musik og spændende beretning.
Klogere på den tid, den unge konge overtog styret i – og døde formentlig af eftervirksningerne fra et fald – ledes man ind i det næste rum, idt man uvilkårligt tænker: Nu ved jeg, hvem Tut AA var. men hvorfor var Howard Carter så så interesseret i Tut? Hvad drev denne mand til i fem år at grave i hver sæson, når turisterne ikke var i Kongernes dal? og  hvad drev hans ven og finansier Lord Carnavon til at kaste tusinvis af pund ind i en så langvarig eftersøning?
Også det kommer der svar på i det følgende rum, som mere i levende billeder genfortæller historien om Carter, fra han var lille dreng over tiden som lidt udstødt selvlært arkæolog, til fundet den mindeværdige martsdag.

Den ydre af tre guldsarkofager på vej op af den inderste stensarkofag

Mæt af oplysninger om Carter og baggrund tænker man: Hvad mon han tænkte, da han kiggede ind ad hullet til skattene. Vi ved, at han blev spurgt “Can you se anything?”, og svarede “Yes, wonderful things”.

Publikum ledes ind i en sal, hvor de rum, Carter kiggede ind i, er rekonstrueret i mindste detalje. Alt står, som Carter fandt det. Alt er gengivet i 1;1 , og alt alt alt skinner af guld.

En stemme i headsettet gennemgår hvad vi ser, mens projektører elegant fremhæver det, der nævnes af fortælleren. “Carter så en lille tronstol, en guldseng, en stridsvogn, krukker til fødevarer, bærestole, våben,……ja der er simpelten ikke det stykke udstyr, Tut AA ikke havde fået med. Og vore øjne ledes over mod en gengivelse af den store sarkofag, der løftes ud af en af de ydre sarkofager.
TutAAs grav er som en russisk dukke, den ene æske inden i den anden. I de næste rum er “æskerne” stillet op i rækkefølge, så man fornemmer det gigantiske arbejde det må have været at bygge først den største ydre æske, så de næste to og til slut bære en stor stensarkofag ind, og i den lægge yderligere tre sarkofaer inden i hinanden.
Den inderste rummer TAAs mumie med den berømte maske.

æske i æske i æske i æske med 10-12 cm mellemrum.

Man fornemmer måske her på billedet, som viser et kig ind i den yderste “æske”, hvor trang pladsen har været, og hvor umuligt det har været for gravrøvere at bryde ind,  for der var simpelthen ikke plads til bevægelse – til efterkommernes held! På billedet kan man se omridsene på gulvet af hvordan de enkelte æsker og aller inderst kisterne stod.

Som sagt, ud fra et kommunikationssynspunkt er udstillingen fremragende. Man føres intuitivt gennem oplevelsen så tæt på i Carters fodspor som muligt. Og man må gerne fotografere! Netop fordi det ikke er de rigtige genstande. Hvilket plus for en museumsgæst!!

tæt på mumien med guldmasken

Gengivelserne er så livagtige, at det ikke gør noget, man ved, det ikke er de rigtige genstande. De ligger i Ægypten og andre steder i verden. Men her er de samlet på een gang. Det hele er der, oplevelsen er intakt. Identifikationen med Carter er følbar.

Tag til Hamborg inden den 28. august, eller følg videre med udstillingen til Køln og Madrid. Det er turen værd.

Og man kan få en forsmag på stemningen blot ved at se på hjemmesiden. Også god kommmunikation!

Har lige været en smuttur til Hamborg i bil på en kort ferie. Aftenen inden vi tog afsted, var der en betænksom person, der spurgte: –  Skal I ikke have miljømærke på bilen  – der er noget med, at man ikke må køre ind i de største byer uden et miljømærke.
Det havde vi fuldkommen svedt ud, så næste morgen ringede vi til vores autoværksted og fik at vide, at hvis vi bare skulle til Hamborg, var der ingen fare – det er først omkring Berlin og Bremen, et miljømærke er nødvendigt.
Faktisk kan man uden problemer køre hele Slesvig Holstein igennem og besøge de kommende Femern-naboer uden at skulle miljømærke sin bil.
Vores gode autoværksted henviste til hjemmesiden www.bilsyn.dk , hvor de nærmere mærkningsregler er beskrevet.

Kort over miljøzoner ved bilkørsel i Tyskland

Er du i tvivl om du skal have mærke på, kan oversigten findes på www.bilsyn.dk , hvor der ligger et fint kort med alle mærkningszonerne på.

Film/tv er ligesom tekst og foto noget, man lige så godt kan genbruge i andre sammenhænge end lige hovedformålet.

Ligesom et uddrag af en tekst fra virksomhedens hjemmeside kan “genbruges”, når der skal laves en brochure eller andet salgsmateriale, så kan en film – eller rettere: optagelserne til den – også bruges i flere forskellige produkter.

Det er ikke et spørgsmål om bare at skære den færdige film ud i flere stykker. Det handler om at udnytte potentialet i enhver af de optagelser, der skal laves, og på den måde sørge for, at der bliver optaget materiale, så der ikke bare kan laves én film, men en række forskellige film-produkter til hjemmeside, intranet, dvd, og også gerne flere forskelige versioner af den samme film (en kort og en lang for eksempel, eller to film med fokus på hver sin målgruppe).

Optagelserne til en film er et relativt dyrt led i produktionen, så derfor er der god grund til at få det meste ud af dem. Samtidig er nogle få ekstra timers optagelser, når først alt udstyr er rigget til, ikke noget der rykker synderligt ved prisen.

Den gennemsnitlige facebookbruger har omkring 250-300 såkaldte venner. Det er ikke alle sammen venner i gammeldags forstand, men bekendte,  kolleger, familie, gamle kammerater eller helt nye ukendte, som man bare har sagt ja til at være forbundet til.

Ikke alle skal kunne følge med i alt, hvad man skriver, og det kan derfor være meget nyttigt at inddele sine venner i forskellige grupper, eller lister som det hedder på facebook, lister, som man kan tildele forskellige rettigheder.
At tildele dem forskellige rettigheder betyder, at man selv i høj grad kan styre hvilke opdateringer de kan læse af dem du skriver, og hvilke oplysninger de generelt har adgang til at se på din profil.

Sådan inddeler du dine venner i lister:

1) Gå op i højre hjørne af din profil og klik på
konto/rediger venner:

2) Vælg “Opret ny liste”
Døb for eksempel listen “Familie”, “Kolleger”, “Business”, “Håndbold” eller hvad der vil være relevant for dig at inddele dine venner i.
På illustrationen kan du se en række af de lister, jeg arbejder med, for eksempel “Børnenes venner” og ”Business”

Når du har oprettet de lister, du synes, dine venner kan inddeles i, opretter du den allervigtigste liste, nemlig listen “Limited profile”
Det betyder, at du opretter en liste, som kun har ret til at se visse ting på din profil, ting, som du selv vælger under “Konto/privatlivsindstillinger”

3) Vælg deltagere til den liste, du har oprettet.
Du kan enten vælge ved at klikke på billederne af dine “venner” eller ved at skrive navne direkte ind i feltet øverst.

4) Begræns listernes adgang til indhold på din profil.
Du har nu oprettet for eksempel 4-5 lister og lagt dine venner ind i disse lister. Du har også oprettet listen “limited profile”. Nogle af dem må gerne læse alt, hvad du skriver, andre må kun læse noget af det ,du skriver eller uploader. Disse mennesker skal du også lægge i listen “Limited Profile”, ud over den liste, du begyndte med at lægge dem i.
Har du for eksempel en liste med “Kolleger”, som du ikke har lyst til skal læse alt hvad du skriver, kan du ud over listen “Kolleger” lægge dem i listen “Limited Profile”. Du kan lægge dine venner i lige så mange lister, du vil.

Her er et eksempel fra min egen listeinddeling på en person, jeg har tildelt tre lister:
1) dels Business, fordi det er en jeg betragter som en forretningspartner, 2) dels Lolland-Falster-Sydhav, fordi det er en, jeg en gang imellem vil kunne skrive til om lokale forhold ( jeg bor på Falster), og til slut 3) Limited profil, fordi det er en, som jeg ikke har lyst til at dele alting med.

5) Bestem dine begrænsninger på “Limited Profile”
Du har nu inddelt dine venner i forskellige lister, og nogle af dem har du givet en limited profile. Du skal nu afgøre, hvor meget de skal kunne se på den begrænsede profil.
Du går igen op i øverste højre hjørne under Konto og vælger “Privatindstillinger” og derefter “Profiloplysninger”. Herfra kan du indstille , hvem der må se hvad.
Det er fornuftigt at gennemgå alle mulighederne for at indstille privatlivet. Det vil sige, at du et for et tager punkterne “Om mig”, “Personlige oplysninger”, “Fødselsdag” osv.

På eksemplet nedenfor er der valgt, at kun Venner ( ikke “alle” og ikke “venners venner”) og slet IKKE dem, der har fået tildelt “Limited Profile” , kan se opslag på denne profil.

Held og lykke med inddelingen.
Det kan tage lidt tid, hvis du har mange venner, men afsæt tid til at gøre det, for det betyder også, at dine lister gør det langt mere operationelt at skrive til dine kontakter uden at ulejlige alle sammen på een gang.

Husk, at når du frem over siger ja til nye venner, kan du tilføje dem en eller flere af de lister, du har oprettet, med det samme.

Mange virksomheder står tøvende over for,  hvordan de skal gribe en politik an for brug af facebook i arbejdstiden.
Er det en fordel eller en ulempe over hovedet at være på facebook? Og hvad skal vi gøre, når medarbejderne nu alligevel er der, selv om virksomheden som sådan ikke har nogen tilstedeværelse på sitet?

Stik ikke hovedet i busken over for facebook i arbejdstiden

Stik ikke hovedet i busken over for denne problemstilling. Facebook skal ikke bare forbydes, fordi “det nok er det sikreste”. Facebook kan simpelthen ikke forbydes, for medarbejderne ER der allerede, og det vil være langt mere fornuftigt at finde en rimelig modus vivendi frem for at forbyde tilstedeværelsen.

Her er en række gode råd til at forberede en facebookpolitik:

Tag udgangspunkt i virksomhedens værdier – og lad dem være afsæt til, hvilken adfærd virksomheden ønsker, at medarbejderne skal have på Facebook. Er virksomheden en, der signalerer åbenhed, vil det være oplagt at virksomheden også lader deres medarbejdere repræsentere sig på facebook, men det vil samtidig være vigtigt, at medarbejderne også forstår, hvad det indebærer at agere på facebook som andet end privatperson.

Læg politikken i dialog med medarbejderne, så der ikke blot bliver trukket regler ned over hovedet på dem. Hvis ledelsen blot beslutter et regelsæt oppefra, vil det højst sandsynligt blive opfattet negativt. Hvis I derimod lægger en politik i samarbejde med medarbejderne, vil de tage ejerskab over regelsættet og være med til at sørge for, at det bliver overholdt.

Gennemfør en lille pilotundersøgelse i virksomheden, hvor du spørger dine medarbejdere, hvor meget tid de bruger på Facebook, hvad de bruger mediet til, og hvordan de tror, det kan gøre en forskel for virksomhed.  Sandsynligvis vil det vise sig, at nogle medarbejdergrupper har større behov for at kunne gå på facebook i arbejdstiden end andre , for eksempel markedsføringsafdelingen, mens andre overhovedet ikke har brug for det i arbedsrelateret sammenhæng.

Overvej hvad et fornuftigt tidsforbrug er.  En ny undersøgelse viser, at hver tredie dansker facebooker i arbejdstiden. Det lyder af meget, men for nogle er der fonuft i det, for andre er det tidsspilde. Din virksomhed bør overveje, hvor grænserne for et fornuftigt tidsforbrug er.
Prøv at sammenligne med, hvor meget du tillader dine medarbejdere at foretage sig privat i arbejdstiden og/ eller i pauserne. Gå tilbage i tiden og se, hvordan I indførte en emailpolitik, og helt tilbage til dengang, hvor 7-kabale og tetris blev en del af programmerne på pcen. Hvordan håndterede I situationen, og hvor nødvendigt var det at gribe ind. Hvor nødvendigt er det at gribe ind nu  i forhold til, om en overdreven facebookbrug blot er et overgangsfænomen eller noget I skal arbejde med i stedet at anvende proaktivt.

Tænk over sikkerhedsspørgsmål –  virksomhedens it–systemer kan blive udsat for risici, hvis medarbejderne vælger at downloade elementer via Facebook, elementer som kan være forsynet med virus eller malware.

Tænk rigtig meget over kommunikationen – fordi den afspejler, hvordan virksomheden taler/omtales. Hvis I beslutter at være på facebook eller tillade medarbejderne at være der, vil det være fornuftigt at diskutere hvilket sprog man skal bruge og indholdet af det, de skriver.

Undervis medarbejderne . Mange brugere af Facebook  ved faktisk ikke , hvordan de opsætter deres brugerprofiler, så de beskytter bestemte data.
Kom hurtigst muligt i gang med en introduktion til, hvordan du sætter dine sikkerhedsindstillinger og indstillingerne for synligheden af din profil. privatlivsindstillinger og inddeling af venner i forskellige kategorier, ikke mindst oprettelsen af en Limited profile kan være essentielt for en fornuftig brug af facebook, hvad enten man er direktør eller den sidst ansatte kontorelev.
PS: Send endelig ledelsen på kursus også……

Yammer er mikroblogging i lukkede grupper for eksempel i en virksomhed

At twitte, kvidre,  betyder at kunne skrive små beskedder på max 140 enheder via internet eller telefon.
En form for internetSMS, der kan læses af alle, og som kan indeholde links.
Flere og flere twitter, men kun få virksomheder benytter tjenesten til intern kommunikation, fordi twitterbeskedder i princippet kan læses af alle.
Det er ikke sikkert nok, hvis man vil tale om kunder, om ordrer eller bare videregive interne oplysninger.

Nu dukker der imidertid flere tjenester op, der tilbyder samme form for ultrakorte beskedmulighed, men kun for forretningsfolk, eller andre, der vil mikroblogge i lukkede fora.
Yammer er en af tjenesterne, som både gør det muligt at yamme – twitter- kvidre – hvad vi nu skal nickname denne mikroblogging – og gør det muligt ( i modsætning til hvad man kan på twitter) at vedhæfte filer og skrive lidt mere end 140 enheder.
 Yammer er et superhurtigt redskab til fastholdelse af ideer, hurtig beskedder og som fungerer som en nyttig huskeblok/opslagstavle mv, som kan tilgåes alle medarbejdere alle mulige steder fra.
Det spænder for vidt at fortælle mere om tjenesten her, så jeg vil anbefale, at man læser et par artikler, som jeg linker til her  og her, og hører mere, når First Link holder et oplæg torsdag den 8. april om sociale medier i professionel sammenhæng.
Det sker hos Erhvervsråd Lolland- Falster, læs mere her.  Kun plads til 30 deltagere.

videregivelse af nyttige links og sågar filer.
Tjenesten er gratis og hedder Yammer
Hør mere om nytteværdien af Twitter, Yammer, blogs, Linked In og Facebook i businessammenhæng ved ELFS arrangement om markedsføring via de sociale medier torsdag den 8. april.

Hvis man ikke har hund, lægger man ikke mærke til hundemaden i supermarkederne.

Hvis man ikke har småbørn, går man også forbi hylderne med bleer og babymad.

Mens man tager kørekort, opdager man skolevogne alle vegne, men et stykke tid efter, lægger man ikke mærke til dem.

Med andre ord, dét man fokuserer sin opmærksomhed på, har en tendens til at blive meget mere synlig i ens synsfelt, end før man fokuserede, selv om det har været til stede på præcis samme måde hele tiden.

Sådan har jeg det lidt med Tyskland. Jeg har ikke nødvendigvis været dybt optaget af vores nærmeste nabo mod syd, men efter at det er gået op for mig, hvilken effekt, bygningen af forbindelsen vil få på ikke alene hele områdets , men også helt ned på min egen lille hverdag, ser jeg Tyskland alle vegne.
Og hvor er der masser af spændende stof!

Jeg besluttede for nogle uger siden at læse mig meget mere ind på især kulturforskellene, og aldrig så snart havde jeg besluttet det, før der ind ad døren kom en bog om Tyskland, et essay af Per Øhrgaard, der skriver om Tyskland som Europas hjerte.  Jeg er nu godt i gang med den, og vil senere vende tilbage til nogle af de mest tankevækkende passager, jeg fæstner mig ved.
Foreløbig vil jeg bare anbefale den, og hvis man har lyst, kan man læse en herboende tyskers anmeldelse af  bogen i Information, nemlig Marc-Christoph Wagner.
Han fremhæver en af de mere centrale passager i bogen:

»Med globaliseringen af medieverdenen fra 1970’erne og frem er danskerne efterhånden holdt op med at lære tysk og ved derfor i almindelighed mindre om det land, vi er mest afhængige af, end for en eller to generationer siden. Informationerne er i stadig flere tilfælde andenhånds og kvaliteten af den danske stillingtagen til ikke blot særlige tyske, men generelle europæiske forhold og processer derfor også dalende.«

Marc-Christoph Wagner fortsætter: Øhrgaards bog er alene af denne grund en berigelse. Tyskland. Europas hjerte er en personlig vandring igennem den tyske efterkrigs- historie op til i dag, ja, nok mere end det.

Læs resten af anmeldelsen her - og læs så hele essayet selv