Lokalia

Lokalia.dk er titlen på den nye hjemmeside, som netop er åbnet og som vil forsøge at lave, hvad der kaldes hyperlokale nyheder, nyheder der er nede på så lokalt plan, at historier ikke nødvendigvis altid vil finde vej til de lidt større aviser, men alligevel have særlig interesse for de omkringboende.

Søndagsavisen står bag, og har allieret sig med lokale kræfter, for at dækningen bliver så hypernær som muligt.

Lokalia.dk har åbnet seks forskellige testredaktioner, heriblandt Lolland kommune, som nu dækkes af- tjah dig og mig – af de lokale borgere, foreninger mv., der har lyst til at bidrage, og af de skribenter, der er tilknyttet sitet.  For Lollands vedkommende er det blandt andet folkene bag Krydspunkt Reklame, der bidrager til nyhedsdækningen. med tiden håber folkene bag, at der kommer flere borgere til, som vil bidrage. Der vil være en eller anden form for afregning af dem, der bidrager, relateret til reklameindtægterne, som forventes at komme på sitet.

Ideen er ikke helt ny med målretningen af lokal-lokale nyheder. Folketidende arbejder med netop lokale annoncer på lokalsiderne også på nettet, og andre aviser arbejder med at man kan taste sit postnummer ind og derefter få nyheder sammensat af et udtræk af nyhedstrømmen for det pågældende område. For eksempel dinby.dk hvor jeg her har søgt på Maribo.
Det er selvfølgelig nemmere at dække lokalt, når man bor i et tæt befolket område, der også er relativt tæt dækket mediemæssigt, så det nye er her, at det er nogle udkantsområder, der ikke nødvendigvis har så stor dækning i forvejen, som nu bliver testet af, også med borgerjournalistik.

Man kan nærmest gå ned på gadeplan og taste sin adresse ind for at se nyheder i nærheden. Zoomer man ud på kortet, får man så nyheder fra en lidt større radius.
Spændende koncept. Held og lykke med det hyperlokale i Danmark.

Foran præsidentpaladset i Warszawa den 10. april 2010

Når en krise rammer, skaber det altid grobund for mytedannelse og i nogle tilfælde egentlige konspirationsteorier. Sådan er det også i Polen lige nu efter tabet af landets præsident og ledelsen af militær og nationalbank.

Foran præsidentpaladset i Warszawa stod der lørdag en ældre mand med et skilt, der sagde noget i retning af: “Det umenneskelige land myrder igen” – en reference til, at præsidentens fly styrtede ned meget tæt på det sted (Katyn), hvor tusindvis af polske officerer blev myrdet af det russiske militær under Anden Verdenskrig.

Massakre skaber sorg og mening påny
Det er i år 70 år siden, at den nedslagtning fandt sted, og netop markeringen af dette morbide jubilæum var anledningen til, at den polske præsident med følge var ombord i det fly, som styrtede ned. Vil manden med skiltet fortælle os, at han mener flystyrtet var alt andet end tilfældigt?

Var flystyrtet i virkeligheden arrangeret?, vil nogle tænke – havde russerne her 70 år efter massakren under krigen valgt endnu en gang at slå til mod det polske militær?

Historier bliver gravet op
Andre vil mindes en historie, om den nu afdøde præsident en gang forsøgte at presse en pilot til at lande på trods af, at piloten vurderede, at de af sikkerhedsmæssige måtte lande flyet på en alternativ landingbane.

Andre vil huske andre historier, og andre igen vil forsøge at dysse nogle af historierne ned og dermed give endnu mere brændstof til de der tror på, at de har fundet den virkelige årsag. Nogle myter eller teorier kan på den måde meget hurtigt blive utroligt svære at tilbagevise.

I forbindelse med en krise forsøger alle at finde en mening, og ting, der både er sket og glemt for mange år siden, kan pludselig virke yderst relevante for nogle.

En krise åbner døre for nye kriser
Sådan er vilkårene, og så meget desto mere grund er der til at sørge for at give svar til medierne og offentligheden, som giver mening. Svar som giver håb om opklaring og retfærdiggørelse. Men man skal også være parat til at håndtere den lange række af historiske data, som pludselig kan dukke op alle steder fra.

Disse historier kan hver for sig repræsentere en ny krise – ikke mindst hvis der er tale om en historie, som aldrig tidligere er kommet til offentlighedens kendskab og derfor nemt får karakter af en hidtil hemmeligholdt skandale.

En alvorlig fejlopereration på et hospital er én ting, men hvis det viser sig, at en lignende fejl fandt sted for år tilbage, så er hospitalets troværdighed i langt højere grad i fare. Og tidligere patienter oplever pludselig en åben dør hos medierne til offentligt at få gjort op med en eventuel utilfredshed, de aldrig tidligere har fået luftet. Og så ruller lavinen for alvor.

Troværdighed og tillid er det eneste værn
En kriseramt organisation har brug for al den troværdighed og tillid, den kan generere, ikke mindst for at kunne modstå effekten af de mange følgehistorier, der kan dukke op.

Nogle gange kan man nå at forklare og perspektivere disse følgehistorier, men ikke altid. Derfor er det så vigtigt, at en organisation i krise så hurtigt som overhovedet muligt gør klart, at offentligheden kan forvente at få nogle klare svar, og hvordan disse svar vil blive søgt. Hvis ikke, så har man givet myterne og konspirationsteorierne et unødvendigt forspring – og de er i forvejen svære at holde trit med.