Archive for the ‘Transport’ Category

Ikke nødvendigt med miljømærke på bilen i Femernbelt-regionen

mandag, juli 26th, 2010

Har lige været en smuttur til Hamborg i bil på en kort ferie. Aftenen inden vi tog afsted, var der en betænksom person, der spurgte: –  Skal I ikke have miljømærke på bilen  – der er noget med, at man ikke må køre ind i de største byer uden et miljømærke.
Det havde vi fuldkommen svedt ud, så næste morgen ringede vi til vores autoværksted og fik at vide, at hvis vi bare skulle til Hamborg, var der ingen fare – det er først omkring Berlin og Bremen, et miljømærke er nødvendigt.
Faktisk kan man uden problemer køre hele Slesvig Holstein igennem og besøge de kommende Femern-naboer uden at skulle miljømærke sin bil.
Vores gode autoværksted henviste til hjemmesiden www.bilsyn.dk , hvor de nærmere mærkningsregler er beskrevet.

Kort over miljøzoner ved bilkørsel i Tyskland

Kort over miljøzoner ved bilkørsel i Tyskland

Er du i tvivl om du skal have mærke på, kan oversigten findes på www.bilsyn.dk , hvor der ligger et fint kort med alle mærkningszonerne på.

Vinter-tur i Femernland

mandag, februar 1st, 2010

Østersøen som destination for sejlturister

mandag, december 14th, 2009

Baltic Sailing har udgivet en guide til 38 havne i Østersøområdet

Baltic Sailing har udgivet en guide til 38 havne i Østersøområdet

Østersøen er et eldorado for sejlere, og der er flere forskellige projekter i gang for at kortlægge og vise de gode havne frem.
Baltic Sailing er et af dem.
19 tyske og 19 danske havne har fundet sammen og samarbejder nu for at fremme og udvikle den maritime turisme i området. Der er udviklet et særligt bonuskort til dem, der vil besejle havnene.

Sitet skriver selv: I Danmark er det Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune som hovedpartnere i denne grænse overskridende sammenarbejde.
Dog må ikke glemmes at Scandlines og Knuthenborg gods, som med deres beliggenhed og havne (Bandholm og Rødbyhavn og Gedser) spiller en stor rolle i dette sammenarbejde.

Mere engagerende må et andet eksempel vist siges at være: Det er “søgræsrødderne”, der går sammen om Cruising Femernbelt, og som giver mulighed for, at man selv kan bidrage med at lægge sin havn eller sin attraktion ind på kortet. De skriver selv:

Cruising Fehmarn Belt (CFB) er en maritim interesseorganisation som skal styrke havnesamarbejdet og udnytte det fantastiske potentiale, som de maritime miljøer i både Danmark og Tyskland har.

Omdrejningspunktet for CFB er de aktive mennesker på havnene, søgræsrødderne, der har det nødvendige engagement og den lokale viden til at iværksætte initiativer, som kan styrke og udnytte havnenes potentiale.

CFB vil nemlig gerne gøre de mindre havne til et knudepunkt for land- og vandturisme, for cyklister og fritidssejlere, campister og kapsejlere, Bed and Breakfast gæster og gæstesejlere.


Vis stort kort

Bro og/eller tunnel for jernbane designes nu

onsdag, december 9th, 2009

 

Illustration fra ingeniøren

Illustration fra ingeniøren

Fagbladet Ingeniøren skriver, at der nu sættes gang i deign af en løsning for en jernbaneforbindelse, der indeholder såvel en bro som en tunnel. Dette sker, inden politikerne har taget den endelige beslutning om, hvordan den faste forbindelse skal anlægges.
Tre firmaer skal bla. undersøge, hvordan det tyske hhv det danske tognet “taler sammen”, altså grænsefladerne mellem de to jernbaner, hvordan sikkerhedsreglerne er på begge sider af bæltet, og hvordan kapaciteten på land op mod Ringsted og ned mod Lübeck  kan klare en øget trafik.

Foreløbig er det mest nagelfaste, at den 19 kilometer lange jernbaneforbindelse skal anlægges til en hastighed på mindst 160 km/t for persontog og 120 km/t for godstog.

Grontmij-Carl Bro skal give jernbane-råd

torsdag, oktober 15th, 2009

Trafikstyrelsen har netop valgt Grontmij | Carl Bro som bygherrerådgiver på de danske jernbanelandanlæg til den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det skriver Building Supply, der tilføjer:

Der er tale om et meget omfattende projekt, hvor blandt andet jernbanen fra Ringsted til Rødby Havn skal elektrificeres og udbygges til dobbeltspor, ligesom kapaciteten ved Kastrup Station skal forbedres.
Læs hele artiklen her.