Frem til den 29. august 2010 udstilles i Hamborg den ægyptiske Farao Tut Ankh Amons grav og skatte fundet i hans delvist uberørte grav i 1922. Det er en fuldkommen bjergtagende udstilling, som viser 1:1 gengivelse af gravkamrene, hver eneste skulptur, sarkofag og udstyr, der blev fundet.

Skatte fra forkammeret

Ud fra et kommunikations synpunkt er udstillingen en opvisning i, hvordan man kan tilrettelægge et forløb, så gæstens tankegang intuitivt følges – eller også er det udstillingen, der umærkeligt styrer gæstens tanker!

Lad mig beskrive, hvordan udstillingen virker: Først kommer man ind i det rum, hvor man løser billet og får et helt uundværligt headset udleveret og fortsætter med en glimrende fortæller i ørene. Den mørke højloftede indgangssals bagerste væg er dækket af et gigantisk luftfoto af Kongernes Dal. Man får med det samme fornemmelsen af sand mellem tæerne  – og tænderne. Tør ørken, med spændende hemmeligheder, og kig ned til de grave, som har tiltrukket så mange arkæologer og turister.
Midt i lokalet står en montre med en plexiglasgengivelse af de tunneller og gange, der ledte arkæologen Howard Carter ind til de bagerste uberørte kamre. Man kan ikke lade være med at  imponeres over bedriften som han udførte, systematisk at gennemtrawle Kongernes Dal for til sidst, på det mest uandsynlige sted, tæt på Ramses 3.s grav at finde indgangen til den unge Faraos grav.
Hvem var dog denne mand, tænker man – ogs så falder øjnene på den væg, der leder videre ind i udstillingene. Den fortæller om Howard Carter i korte træk, viser nogle highlight fotos, så man inden man går ind i udstillingen lissom har fået en optakt til historien, fortalt i de originale sort hvide fotos fra tyverne.

historisk biograf

Ved væggen med Howard Carter står man så i kø et stykke tid for i hold at blive ledt ind til det første rum. I ventetiden når man at tænke, hvem var dog denne konge denne Tut Ankh Amon, hvilken tid levede han i, hvorfor var han så betydningsfuld? Hvorefter man så ledes ind i en form for biograf, hvor man netop får svarene på spørgsmålene, fortalt som en ren TV-udsendelse med stillbilleder, musik og spændende beretning.
Klogere på den tid, den unge konge overtog styret i – og døde formentlig af eftervirksningerne fra et fald – ledes man ind i det næste rum, idt man uvilkårligt tænker: Nu ved jeg, hvem Tut AA var. men hvorfor var Howard Carter så så interesseret i Tut? Hvad drev denne mand til i fem år at grave i hver sæson, når turisterne ikke var i Kongernes dal? og  hvad drev hans ven og finansier Lord Carnavon til at kaste tusinvis af pund ind i en så langvarig eftersøning?
Også det kommer der svar på i det følgende rum, som mere i levende billeder genfortæller historien om Carter, fra han var lille dreng over tiden som lidt udstødt selvlært arkæolog, til fundet den mindeværdige martsdag.

Den ydre af tre guldsarkofager på vej op af den inderste stensarkofag

Mæt af oplysninger om Carter og baggrund tænker man: Hvad mon han tænkte, da han kiggede ind ad hullet til skattene. Vi ved, at han blev spurgt “Can you se anything?”, og svarede “Yes, wonderful things”.

Publikum ledes ind i en sal, hvor de rum, Carter kiggede ind i, er rekonstrueret i mindste detalje. Alt står, som Carter fandt det. Alt er gengivet i 1;1 , og alt alt alt skinner af guld.

En stemme i headsettet gennemgår hvad vi ser, mens projektører elegant fremhæver det, der nævnes af fortælleren. “Carter så en lille tronstol, en guldseng, en stridsvogn, krukker til fødevarer, bærestole, våben,……ja der er simpelten ikke det stykke udstyr, Tut AA ikke havde fået med. Og vore øjne ledes over mod en gengivelse af den store sarkofag, der løftes ud af en af de ydre sarkofager.
TutAAs grav er som en russisk dukke, den ene æske inden i den anden. I de næste rum er “æskerne” stillet op i rækkefølge, så man fornemmer det gigantiske arbejde det må have været at bygge først den største ydre æske, så de næste to og til slut bære en stor stensarkofag ind, og i den lægge yderligere tre sarkofaer inden i hinanden.
Den inderste rummer TAAs mumie med den berømte maske.

æske i æske i æske i æske med 10-12 cm mellemrum.

Man fornemmer måske her på billedet, som viser et kig ind i den yderste “æske”, hvor trang pladsen har været, og hvor umuligt det har været for gravrøvere at bryde ind,  for der var simpelthen ikke plads til bevægelse – til efterkommernes held! På billedet kan man se omridsene på gulvet af hvordan de enkelte æsker og aller inderst kisterne stod.

Som sagt, ud fra et kommunikationssynspunkt er udstillingen fremragende. Man føres intuitivt gennem oplevelsen så tæt på i Carters fodspor som muligt. Og man må gerne fotografere! Netop fordi det ikke er de rigtige genstande. Hvilket plus for en museumsgæst!!

tæt på mumien med guldmasken

Gengivelserne er så livagtige, at det ikke gør noget, man ved, det ikke er de rigtige genstande. De ligger i Ægypten og andre steder i verden. Men her er de samlet på een gang. Det hele er der, oplevelsen er intakt. Identifikationen med Carter er følbar.

Tag til Hamborg inden den 28. august, eller følg videre med udstillingen til Køln og Madrid. Det er turen værd.

Og man kan få en forsmag på stemningen blot ved at se på hjemmesiden. Også god kommmunikation!

Har lige været en smuttur til Hamborg i bil på en kort ferie. Aftenen inden vi tog afsted, var der en betænksom person, der spurgte: –  Skal I ikke have miljømærke på bilen  – der er noget med, at man ikke må køre ind i de største byer uden et miljømærke.
Det havde vi fuldkommen svedt ud, så næste morgen ringede vi til vores autoværksted og fik at vide, at hvis vi bare skulle til Hamborg, var der ingen fare – det er først omkring Berlin og Bremen, et miljømærke er nødvendigt.
Faktisk kan man uden problemer køre hele Slesvig Holstein igennem og besøge de kommende Femern-naboer uden at skulle miljømærke sin bil.
Vores gode autoværksted henviste til hjemmesiden www.bilsyn.dk , hvor de nærmere mærkningsregler er beskrevet.

Kort over miljøzoner ved bilkørsel i Tyskland

Er du i tvivl om du skal have mærke på, kan oversigten findes på www.bilsyn.dk , hvor der ligger et fint kort med alle mærkningszonerne på.

Hvor er jeg  nu?
Hvad er der i nærheden?
Hvad vil være spændende at se?
Hvad er historien bag?

Spørgsmål, der er typiske, når man bevæger sig rundt i et land, eller når man forbereder en rejse eller et besøg.
Mange millioner bliver brugt på at trykke oversigtskort, som hurtigt bliver forældede eller mangelfulde.
Flere onlinekorttjenester, hvoraf Google Maps nok er det mest kendte, tilbyder i stedet at skabe et kort med de fornødne oplysninger på internettet.
Brugeren kan både at se kort og selv oprette kort med særlige foretrukne steder.
Kulturarvsstyrelsen har brugt en del kroner på at lave et spændende kort med fortællinger af kendte og ukendte mennesker på websteedet www.1001fortællinger.dk. Flere af de kendte har været ude med video, andre har blot plottet deres fortællinger ind. Alle kan deltage. Se nogle af de spændende fortællinger her:

Også First Link arbejder med mapping, ligesom vi arbejder med at lægge videofortællinger på nettet, så ansigter bliver levende.

Østdansk Turisme og Ostsee-Holstein-Tourismus er partnere i EU Interreg-projektet “Destination Femernbælt”. Projektet handler om at etablere en ny grænseoverskridende turismedestination på tværs af Femernbælt.
First Link Kommunikation leverer i samarbejde med vores tyske samarbejdspartner kommunikationsydelser i dette spændende projekt.
Videoen her er fra den enorme turismemesse i Berlin, ITB i marts 2010, hvor en række undersøgelser og analyser om den nye turismedestination blev fremlagt.