At gå på sommerskole er i stigende grad blevet populært for medarbejdere, der ønsker at benytte en mere stille arbejdsperiode til at forbedre deres kompetencer. Men også selvstændige har typisk mindre at lave i ferietiden.

Sommerskole for selvstændige i landlige omgivelser i den gamle skole

  For 12. gang holder jeg, Abelone Glahn, derfor nu Sommerskole for Selvstændige, der selv vil arbejde professionelt med de sociale medier uden at skulle sidde foran computeren dagen lang. De sociale medier er mit speciale her i First Link, og det er naturligt for os at videregive vores viden om mulighederne i disse medier til regionens virksomheder.

 Kurset, der har været holdt hver sommer de sidste fire år, hedder ”Onlinemarkedsføring for små midler”, er rettet mod små virksomheder, der vil have at vide, hvad  blogs  (som denne hjemmeside for eksempel er), LinkedIn, facebook og Twitter kan gøre for en lille virksomhed, og som vil blive i stand til at beslutte, hvilke onlineredskaber, de selv vil tage i brug.
Det finder sted også i landlige omgivelser i Den Gamle Skole i Maglebrænde på Nordfalster tirsdag den 13. juli 2010 

First Links Abelone Glahn underviser i sociale medier for selvstændige

Stort efteruddannelseshul

Den typiske selvstændige vidensarbejder har travlt forår og efterår, fordi kunderne efterspørger rådgivning og konsulentydelser, mens medarbejderne er på arbejdspladserne. Det betyder, at den selvstændige dropper at uddanne sig selv i disse perioder og prioriterer at løse opgaver for andre. Men de har brug for efteruddannelse for ikke at komme bagud.
Desværre holder Væksthuse og organisationer for selvstændige selv pause i udbud af efteruddannelse om sommeren, men juni-august er netop en god tid at dygtiggøre sig i, fordi kunderne ikke trækker den selvstændige i ærmet hele tiden.
Det er tydeligt, at Sommerskolen for Selvstændige dækker et stort behov: Til min store overraskelse er kursisterne kommet så langt væk som fra Sønderjylland, Nordjylland og sågar Norge.

Jeg kommer ind på følgende:

- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, videodeling og billeddeling til som virksomhed?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?

Praktisk: Kurset finder sted tirsdag den 13. juli i Den gamle Skole i Maglebrænde
Tid 9 -16. Pris 1100 inkl forplejning og bog.
Læs mere om sommerskolen for selvstændige her,
Tryk her for at komme til tilmeldingsblanketten.

For at de, der ikke kommer fra regionen, ikke skal føle sig snydt, holder jeg også et kursus i København den 27. juli.
Det er dog ikke et heldagskursus, men kun fra 13.30-17.00
Læs mere om Sommerskolen for selvstændige i København her.

Femernbroen bliver langt dyrere end forventet, skriver mange medier. Faktisk har jeg talt til mere end 30 medier, der fortæller den historie – at prisen er steget med 700 mio. kr til 1,2 mia. kr. Men hvis en bro over Femernbælt virkelig kunne bygges for 1,2 mia. kr. så var der i virkeligheden tale om et massivt prisfald.

Sagen er jo, at en skråstagsbro anslås at ville koste 33 mia. kroner – det kan man læse på hjemmesiden for Femern A/S. Det er blot regningen for selve projekteringen, herunder udarbejdelse af en miljøgodkendelse, der er steget. Og de mange medier glemmer at fortælle deres læsere, at projekteringen altså kun er en lille del af den samlede regning for det enorme byggeri.

700 mio. kr. i prisstigning er peanuts i forhold til de prisstigninger, der kan forekomme på selve byggeriet. Og ud af et budget på 30-40 mia. kr. kan vel dårligt sige, at en prisstigning på 700 mio. kr. gør hele byggeriet “langt dyrere”. Sådan kan det gå, når det går hurtigt på redaktionerne – tankevækkende, ikk?

Motion skal der til, så First Link Kommunikations wannabe-løbestar deltog 2. maj 2010 i et løb arrangeret af hans tidligere arbejdsplads, TV2 Øst.
Et motionsløb som dette er i øvrigt en god måde at brande sin virksomhed på, men der er også andre lignende metoder.
Tiden? Den var 49 minutter og 11 sekunder på 10 km.-distancen.

First Link bor i Videncenter Råhavegård, og for at fortælle, hvem vi er, inviterede vi i dag de andre beboere på en lille præsentation i vores lokale.

Meget passende var der netop i dag også kommet nye skilte, så udefra kan man nu også se, at vi bor her på videncenter Råhavegård.

Her er vi side om side med vores genboer i huset på Råhavegård

First Link Kommunikation på besøg hos vores tyske samarbejdspartner.

Lørdag den 24. april 2010 inviterede Femern A/S til indvielse af et nyt info-center om den kommende forbindelse. Femern A/S er det selskab, som har ansvar for selve byggeriet af broen – eller tunnelen.

Info-centret findes på adressen Vestre Kaj 50 på havnen i Rødby – en bygning fra 1918, som oprindeligt var administrationskontor for havnen i en tid med tiltagende skibsfart, men som nu altså huser et info-center om en fast forbindelse over eller under vandet mellem Danmark og Tyskland. Bygningen huser desuden kontorlokaler for Femern A/S.

Foran præsidentpaladset i Warszawa den 10. april 2010

Når en krise rammer, skaber det altid grobund for mytedannelse og i nogle tilfælde egentlige konspirationsteorier. Sådan er det også i Polen lige nu efter tabet af landets præsident og ledelsen af militær og nationalbank.

Foran præsidentpaladset i Warszawa stod der lørdag en ældre mand med et skilt, der sagde noget i retning af: “Det umenneskelige land myrder igen” – en reference til, at præsidentens fly styrtede ned meget tæt på det sted (Katyn), hvor tusindvis af polske officerer blev myrdet af det russiske militær under Anden Verdenskrig.

Massakre skaber sorg og mening påny
Det er i år 70 år siden, at den nedslagtning fandt sted, og netop markeringen af dette morbide jubilæum var anledningen til, at den polske præsident med følge var ombord i det fly, som styrtede ned. Vil manden med skiltet fortælle os, at han mener flystyrtet var alt andet end tilfældigt?

Var flystyrtet i virkeligheden arrangeret?, vil nogle tænke – havde russerne her 70 år efter massakren under krigen valgt endnu en gang at slå til mod det polske militær?

Historier bliver gravet op
Andre vil mindes en historie, om den nu afdøde præsident en gang forsøgte at presse en pilot til at lande på trods af, at piloten vurderede, at de af sikkerhedsmæssige måtte lande flyet på en alternativ landingbane.

Andre vil huske andre historier, og andre igen vil forsøge at dysse nogle af historierne ned og dermed give endnu mere brændstof til de der tror på, at de har fundet den virkelige årsag. Nogle myter eller teorier kan på den måde meget hurtigt blive utroligt svære at tilbagevise.

I forbindelse med en krise forsøger alle at finde en mening, og ting, der både er sket og glemt for mange år siden, kan pludselig virke yderst relevante for nogle.

En krise åbner døre for nye kriser
Sådan er vilkårene, og så meget desto mere grund er der til at sørge for at give svar til medierne og offentligheden, som giver mening. Svar som giver håb om opklaring og retfærdiggørelse. Men man skal også være parat til at håndtere den lange række af historiske data, som pludselig kan dukke op alle steder fra.

Disse historier kan hver for sig repræsentere en ny krise – ikke mindst hvis der er tale om en historie, som aldrig tidligere er kommet til offentlighedens kendskab og derfor nemt får karakter af en hidtil hemmeligholdt skandale.

En alvorlig fejlopereration på et hospital er én ting, men hvis det viser sig, at en lignende fejl fandt sted for år tilbage, så er hospitalets troværdighed i langt højere grad i fare. Og tidligere patienter oplever pludselig en åben dør hos medierne til offentligt at få gjort op med en eventuel utilfredshed, de aldrig tidligere har fået luftet. Og så ruller lavinen for alvor.

Troværdighed og tillid er det eneste værn
En kriseramt organisation har brug for al den troværdighed og tillid, den kan generere, ikke mindst for at kunne modstå effekten af de mange følgehistorier, der kan dukke op.

Nogle gange kan man nå at forklare og perspektivere disse følgehistorier, men ikke altid. Derfor er det så vigtigt, at en organisation i krise så hurtigt som overhovedet muligt gør klart, at offentligheden kan forvente at få nogle klare svar, og hvordan disse svar vil blive søgt. Hvis ikke, så har man givet myterne og konspirationsteorierne et unødvendigt forspring – og de er i forvejen svære at holde trit med.

Jeg er tilfældigvis i Warszawa, da landet i morges rammes af chok over et flystyrt, der dræber landets præsident og militære ledelse. Besøgte i dag præsidentpaladset, hvor sandsynligvis tusindvis af mennesker i dag kommer forbi for at vise deres respekt. Retfærdigvis skal sige, at der tilsyneladende også var mange, der kom for at “se begivenheden” (deriblandt mig, indrømmet). Men det kan ikke kun have været turister – alle de mange mennesker, som stod og fotograferede menneskemængden. Private still- og videofotografer fyldte temmelig meget i gadebilledet -og det gjorde naturligvis også de forskellige nyhedsstationer, der naturligvis havde fået de bedste pladser.

Fremtiden vejer tungest
Medierne fortæller om et land i sorg, men med til billedet hører også det barske faktum, at mange folk allerede har forholdt sig til den nye situation og tænker: “hvad skal der nu ske, hvordan kommer vi/de videre”, og selvfølgelig stilles spørgsmålet også: “hvordan kunne det ske?” – eller måske rettere: “Hvem kan gøres ansvarlig?” Sådan fungerer verden i dag. Fortiden dør i løbet af få sekunder, og lynhurtigt melder sig et krav om, at der skal ses fremad. Medierne (både de professionelle og de sociale) har lært os, at der ikke er nogen værdi i at dvæle i øjeblikket, og at det relevante spørgsmål næsten altid er: “Hvad sker der nu?”

Dagens sørgelige begivenhed er naturligvis ikke en helt almindelig krise, men alligevel et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at sætte fokus på fremtiden, når man som virksomhed eller organisation pludselig befinder sig i en mediedækket krise. Folk vil vide, hvordan det kunne ske, og hvordan vi kommer videre. Og de vil vide det nu.

Mange virksomheder står tøvende over for,  hvordan de skal gribe en politik an for brug af facebook i arbejdstiden.
Er det en fordel eller en ulempe over hovedet at være på facebook? Og hvad skal vi gøre, når medarbejderne nu alligevel er der, selv om virksomheden som sådan ikke har nogen tilstedeværelse på sitet?

Stik ikke hovedet i busken over for facebook i arbejdstiden

Stik ikke hovedet i busken over for denne problemstilling. Facebook skal ikke bare forbydes, fordi “det nok er det sikreste”. Facebook kan simpelthen ikke forbydes, for medarbejderne ER der allerede, og det vil være langt mere fornuftigt at finde en rimelig modus vivendi frem for at forbyde tilstedeværelsen.

Her er en række gode råd til at forberede en facebookpolitik:

Tag udgangspunkt i virksomhedens værdier – og lad dem være afsæt til, hvilken adfærd virksomheden ønsker, at medarbejderne skal have på Facebook. Er virksomheden en, der signalerer åbenhed, vil det være oplagt at virksomheden også lader deres medarbejdere repræsentere sig på facebook, men det vil samtidig være vigtigt, at medarbejderne også forstår, hvad det indebærer at agere på facebook som andet end privatperson.

Læg politikken i dialog med medarbejderne, så der ikke blot bliver trukket regler ned over hovedet på dem. Hvis ledelsen blot beslutter et regelsæt oppefra, vil det højst sandsynligt blive opfattet negativt. Hvis I derimod lægger en politik i samarbejde med medarbejderne, vil de tage ejerskab over regelsættet og være med til at sørge for, at det bliver overholdt.

Gennemfør en lille pilotundersøgelse i virksomheden, hvor du spørger dine medarbejdere, hvor meget tid de bruger på Facebook, hvad de bruger mediet til, og hvordan de tror, det kan gøre en forskel for virksomhed.  Sandsynligvis vil det vise sig, at nogle medarbejdergrupper har større behov for at kunne gå på facebook i arbejdstiden end andre , for eksempel markedsføringsafdelingen, mens andre overhovedet ikke har brug for det i arbedsrelateret sammenhæng.

Overvej hvad et fornuftigt tidsforbrug er.  En ny undersøgelse viser, at hver tredie dansker facebooker i arbejdstiden. Det lyder af meget, men for nogle er der fonuft i det, for andre er det tidsspilde. Din virksomhed bør overveje, hvor grænserne for et fornuftigt tidsforbrug er.
Prøv at sammenligne med, hvor meget du tillader dine medarbejdere at foretage sig privat i arbejdstiden og/ eller i pauserne. Gå tilbage i tiden og se, hvordan I indførte en emailpolitik, og helt tilbage til dengang, hvor 7-kabale og tetris blev en del af programmerne på pcen. Hvordan håndterede I situationen, og hvor nødvendigt var det at gribe ind. Hvor nødvendigt er det at gribe ind nu  i forhold til, om en overdreven facebookbrug blot er et overgangsfænomen eller noget I skal arbejde med i stedet at anvende proaktivt.

Tænk over sikkerhedsspørgsmål –  virksomhedens it–systemer kan blive udsat for risici, hvis medarbejderne vælger at downloade elementer via Facebook, elementer som kan være forsynet med virus eller malware.

Tænk rigtig meget over kommunikationen – fordi den afspejler, hvordan virksomheden taler/omtales. Hvis I beslutter at være på facebook eller tillade medarbejderne at være der, vil det være fornuftigt at diskutere hvilket sprog man skal bruge og indholdet af det, de skriver.

Undervis medarbejderne . Mange brugere af Facebook  ved faktisk ikke , hvordan de opsætter deres brugerprofiler, så de beskytter bestemte data.
Kom hurtigst muligt i gang med en introduktion til, hvordan du sætter dine sikkerhedsindstillinger og indstillingerne for synligheden af din profil. privatlivsindstillinger og inddeling af venner i forskellige kategorier, ikke mindst oprettelsen af en Limited profile kan være essentielt for en fornuftig brug af facebook, hvad enten man er direktør eller den sidst ansatte kontorelev.
PS: Send endelig ledelsen på kursus også……

Østdansk Turisme og Ostsee-Holstein-Tourismus er partnere i EU Interreg-projektet “Destination Femernbælt”. Projektet handler om at etablere en ny grænseoverskridende turismedestination på tværs af Femernbælt.
First Link Kommunikation leverer i samarbejde med vores tyske samarbejdspartner kommunikationsydelser i dette spændende projekt.
Videoen her er fra den enorme turismemesse i Berlin, ITB i marts 2010, hvor en række undersøgelser og analyser om den nye turismedestination blev fremlagt.