Lær at afrunde en samtale og komme videre i stedet for at hænge sammen med dem, du i forvejen kender.

Flere end 80 gange blev ordet netværk nævnt. For selvfølgelig er det væsentligt at netværke. Konstant og med de rette. Er du ikke synlig og i erindring får du ikke jobbet.

Men hvad iagttog vi så på stedet, hvor det var muligt at få kontakt på en uformel måde med potentielle samarbejdspartnere, måske konkurrenter, men more likely konkolleger, nogle man kunne lave visse dele sammen med, og som man kunne udnytte en syergi sammen med og blive så tilstrækkeligt store, at man kan blive en potentiel medspiller i kampen om opgaverne?

At der var meget stor forskel på bevidstheden omkring det at netværke!!

Forberedelse betaler sig
Den ene del, desværre den mindste,  havde forberedt sig. Nogle ved at gøre sig automatisk synlig ved at tage noget tøj på, med logoer enten syet på bryst eller skjorteflip, men ihvert fald på tøjet, synligt, så andre hurtigt kunne afkode hvem man var. Det gjorde dem nemmere at finde i mylderet af mennesker.
Andre havde aftalt på forhånd at sætte sig forskellige steder i salen for at kunne komme i kontakt md så mange som mulige. Og andre igen var mødt tidligere op for at nå at gennemse deltagerlisten og udse sig dem, de ville i kontakt med. Endelig var der dem, der tydeligvis brugte pauserne konstruktivt og fik flyttet sig rundt mellem folk.

Mindst 10 chancer forsplidt
Men størstedelen brugte efter hvad jeg kunne se slet ikke de mange muligheder for at netværke, som var lå lige til højrebenet.  Jeg sad for eksempel på række med et hold fra en virksomhed, hvor tre skulle komme sammen, og de havde spærret plads til hinanden. Der var en imidlertid en, der ikke dukkede op, så der stod en tom plads klar. En ren invitation til at få en ny kontakt, men selv om mange gik rundt i den proppede sal for at finde en plads, fjernede de ikke jakken, der var hængt over stolen, så nogle andre kunne se, at der var en ledig plads.
Chance forspildt.

At de satte sig ved siden af hinanden og dermed kun kom til at tale med hinanden, betød minimum to chancer forsplidt ( en til højre side og en til venstre side). At de på intet tidspunkt vendte sig om bagud og hilste på dem bagved, gjorde at de også missede i hvert fald yderlige to chancer, og at de heller ikke sagde goddag til dem foran, betød endnu to forsplidte chancer.

Man søger desværre ofte det kendte, og derfor hænger man fast i at tale med de samme. Det er slet ikke rentabelt. Det giver ingen forretning. Det giver ingen nye kontakter, der måske ikke med det første øjekast er de rette, men måske kender manden ved siden af mig lige præcis nogen, som jeg burde kende.

Netværkets netværk er det vigtige
Det er jo sådan netværk virker – det er netværkets netværk, som er vigtigt. Derfor gælder det om at være i kontakt med mange, helst dem, der i sig selv er godt forbundet med andre.

Her er 10 gode råd til at netværke.

I januar var jeg for eksempel til et møde på Rødbyhavn i Femern A/S hus, der nu er omdannet til infocenter. Mine kolleger fra First Link og jeg satte os pr. automatik tre forskellige steder i lokalet, hvor der var mødt 70 mennesker op.
For at give et overblik over, hvem der var til stede, bad mødelederen Ais Dam alle om at sige, hvem de var, og hvor de kom fra. Det var en glimrende ide, for selvfølgelig var arrangementet også sat i værk for at kommende samarbejdspartnere havde mulighed for at finde hinanden.
Mens vi råbte vores navne og firmaer højt ud i lokalet en efter en, viste det sig, at de allerfleste havde sat sig to, tre og enkelte fire personer fra samme firma på den samme række, tæt klinet op ad hinanden.

Sådan får man ikke nye kontakter.
Sådan bliver man ikke interessant for andre, som kan være kommende underleverandører eller opdragsgivere.
Sådan holder man sig ikke present i andres bevidsthed.

Det 1. bud ved den slags arrangementer, hvor det netop også er meningen, at man skal netværke, er, at man sætter sig ved siden af en, man ikke kender. Om muligt på begge sider, men i hvert fald sådan at man har en ukendt på sin ene side. Og så hilser man og småsnakker lidt.

Alt for mange går hjem fra et møde med fornemmelsen af at have fået information, men ikke lige fået kontakt med dem, det kunne være interessant at opsøge et samarbejde med.
Alt for mange misser derfor chancen for at finde en samarbejdspartner, som man kunne slå sig sammen med om nogle af de store opgaver i byggeriet.

Konkurrentforskrækkelse er den ene årsag.
Men den anden er såmænd bare, at man ikke lige tænker over eller er vant til at netværke.
Skal vores virksomheder i Region Sjælland have noget ud af den faste forbindelse – så skal vi blive bedre til at knytte professionelle menneskelige forbindelser.

Være tidligt ude
Gøre dig synlig
Pleje dit netværk

 
Erfaringer fra tidligere byggerier viser, at opgaverne går til dem, der er synlige og i erindring.
Brug tiden fornuftigt nu til at gøre din virksomhed synlig og bygge netværk, så du gennem dine kontakter kan få forbindelse til dem, der skal vælge leverandører og underentreprenører.

De, der udbyder opgaver, kender markedsprisen og indhenter ikke 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages.
De bruger netværk og anbefalinger. Det gælder derfor om at skabe og at fastholde personlige relationer.

- Bliv bedre til at skabe professionelle relationer, når du møder folk
- Styrk udvalgte medarbejderes virtuelle håndtryk på nettet
- Lær at kommunikere de positive historier til medierne og bliv set
- Bliv et stærkere kort ved at samarbejde med konkolleger 
 

First Link tilrettelægger skræddersyede, intensive og lukkede kurser for udvalgte medarbejdere i networking, også internationalt, i pressehåndtering samt i synliggørelse på nettet.

Kontakt Abelone Glahn for nærmere:
Tlf 24 25 48 52
abelone@firstlink.dk

Abelone Glahn er forfatter til bogen “Dit professionelle netværk”, samt bogen “Dit virtuelle håndtryk” , begge udkommet på Børsens Forlag (nu LR Business), og har i mange år rådgivet og undervist i professionel networking.

Det var tre af hovedbudskaberne til de mange fremmødte, der i går sad på rad og række i Femern a/s’ forpost-bygning på Rødbyhavns havnefront.

Ajs Dam fra bygherren Femern A/S viste uhyggeligt store skitser for det kommende byggeri for en fuld sal i Rødbyhavn

Her holdt bygherren i samarbejde med Erhvervsråd Lolland Falster et totalt overtegnet arrangement, hvor kommunikationschef for bygherren Ajs Dam forklarede og viste den ene voldsomt store tegning efter den anden, der skitserede hvordan man kan forestille sig, at anlægget, der skal til for at bygge enten bro eller tunnel , kan se ud.

Læs om dette i de rapporter, der er udkommet.

I spørgetiden blev der rejst det meget centrale spørgsmål:
Hvordan kan lokale virksomheder forberede sig bedst til forbindelsens komme?

Ajs Dam fremhævede følgende:

Hav tålmodighed – det sker ikke liiiige her og nu. Der går mindst to år, før der kan lovgives om anlægget, så derfor går der tidligst 1 til 1½ år, før det fysiske arbejde med forbindelsen påbegyndes i større stil. Lige nu er vi i gang med en projekteringslov, som skal vedtages, før anlægsloven kan formes og vedtages.

Brug tiden fornuftigt imens til at gøre dig synlig og bygge netværk. Erfaringer fra tidligere byggerier viser, at hvis man havde gjort sig synlig, så man lå på den rigtige entreprenørs bord, gav det pote.

Dem, der havde fortalt, at de var der, fik opgaven!
De, som udbyder opgaver, kender markedsprisen og går ikke ud og henter 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages.
Opgaven går til den, der er synlig og i erindring.

Det gælder derfor også om at få og at fastholde de personlige relationer.

Endelig gælder det om at bruge ventetiden til at skærpe sig på uddannelsesniveauet. Det er ikke til nogen skade at forbedre sine engelsk og tyskkundskaber, da arbejdssproget vil være engelsk, og da man kan forvente, at mindst 4-6 nationaliteter vil være på arbejdspladsen.

Og det vil øge chancerne for at få en opgave væsntligt, hvis man har arbejdedet før med noget af det, der er relevant.

Så der er såmænd masser at lave, selv om beslutningen om forbindelsen først tages om tidligst et år!

Det drejer sig Hans Jørgen Holm, Freddy Blak, Peter Madsen og Søren Eriksen, som alle er alle medlemmer af regionsrådet i Region Sjælland. Der er tale om erfarne herrer, der alle har en lang politisk karriere bag sig.

Deres anledning til at lægge særlig energi i Femern Bælt projektet er blandt andet, at de alle er medlem af Regionsrådets internationale udvalg, Forum for Globalisering. Formand for udvalget er Peter Madsen.

De fire politikere har kontaktet de to EU-parlamentarikere Anne E. Jensen og Dan Jørgensen, som begge har sagt ja til selv at deltage i en Femern Bælt komite og skaffe yderligere medlemmer.

Nyheden er fundet i nyhedsbrevet fra ZealandDenmark EU Office, som er et samarbejde mellem Region Sjælland, de sjællandske kommuner og Vækstforum Sjælland.