Posts Tagged ‘Region Sjælland’

Grontmij-Carl Bro skal give jernbane-råd

torsdag, oktober 15th, 2009

Trafikstyrelsen har netop valgt Grontmij | Carl Bro som bygherrerådgiver på de danske jernbanelandanlæg til den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det skriver Building Supply, der tilføjer:

Der er tale om et meget omfattende projekt, hvor blandt andet jernbanen fra Ringsted til Rødby Havn skal elektrificeres og udbygges til dobbeltspor, ligesom kapaciteten ved Kastrup Station skal forbedres.
Læs hele artiklen her.

Nyt netværk skal støtte Femern Bælt

tirsdag, oktober 13th, 2009

Fire sjællandske politikere har besluttet at danne et netværk i Bruxelles med det formål at støtte aktiviteterne omkring Femern Bælt projektet.

Det drejer sig Hans Jørgen Holm, Freddy Blak, Peter Madsen og Søren Eriksen, som alle er alle medlemmer af regionsrådet i Region Sjælland. Der er tale om erfarne herrer, der alle har en lang politisk karriere bag sig.

Deres anledning til at lægge særlig energi i Femern Bælt projektet er blandt andet, at de alle er medlem af Regionsrådets internationale udvalg, Forum for Globalisering. Formand for udvalget er Peter Madsen.

De fire politikere har kontaktet de to EU-parlamentarikere Anne E. Jensen og Dan Jørgensen, som begge har sagt ja til selv at deltage i en Femern Bælt komite og skaffe yderligere medlemmer.

Nyheden er fundet i nyhedsbrevet fra ZealandDenmark EU Office, som er et samarbejde mellem Region Sjælland, de sjællandske kommuner og Vækstforum Sjælland.