First Link udvikler og udgiver ikke kun på vores kunders vegne. Igennem årene har vi udviklet og drevet flere egne kommunikations-koncepter.
Uden For Klassen | der er noget galt med vores skolesystem
I maj 2024 lancerede vi podcasten Uden For Klassen, som er et samarbejde med to erfarne herrer fra det specialiserede skolesystem, der deler ud af oplevelser med og i skolesystemet. Her sætter vi fingeren på de ømme punkter ud fra devisen: “Hvis vores skolesystem skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste elever, så har vi et problem.”
Autoradio | en podcast med autisme i tanken
Siden 2021 har vi udgivet podcasten Autoradio, som er et taleprogram med et fast panel bestående af unge autister. Autoradio er vores bidrag til at skabe en mere nuanceret forståelse og interessere for de ca. 160.000 danskere, der er diagnosticeret med autisme. Autoradio er desuden fuld af gode eksempler på, at måden, vi kommunikerer på, gør en kæmpe forskel.
Kvinde, Liv, Frihed | den danske forbindelse til oprøret i Iran
I september 2022 begyndte det største folkelige oprør i Irans historie, siden det teokratiske diktaturs magtovertagelse i 1979. Beretningen om revolutionen i Iran er en episk historie om menneskets ret til frihed, og den fortjener at blive fortalt. Derfor producerede vi for podcasten Kvinde, Liv, Frihed.
Falsk Alarm | når historien løber løbsk
Ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være. Det samme kan man sige om de skandale-historier, som ind imellem cirkulerer i medierne. Falsk Alarm er et medie, der tager udvalgte sager op og fortæller om de sider af sagen, som ikke kom frem i pressen. Falsk Alarm.
Bøger
Vi har et par påbegyndte bogprojekter i skuffen om aktuelle samfundsrelevante emner.
Femern Bælt-forbindelsen, nyheder og netværk
Den danske og tyske stat underskrev i 2008 en traktat om at bygge en fast forbindelse mellem øen Fehmarn i Tyskland og den danske ø Lolland. Dette projekt var faktisk den oprindelige direkte anledning til etablering af First Link, idet de tre stiftere ønskede at bidrage aktivt til det dansk-tyske samarbejde og den øgede integration mellem tyskere og danskere.
Fehmarnbelt Weekly
Fra juni 2011 udgav vi det ugentlige nyhedsbrev Fehmarnbelt Weekly med nyt om byggeprojektet og den nye grænseregion Femern Bælt regionen, på dansk, tysk og engelsk. Byggeriet af Femern Bælt tunnelen trak imidlertid ud i årevis, og vi lukkede nyhedstjenesten i 2015 efter fire års drift. Årsagen var, at Slesvig-Holstens transportministerium gjorde det klart, at byggestart på Femern Bælt lå mindst fire år frem i tiden. Tunnelbyggeriet gik endelig i gang i begyndelsen af 2021.
Fehmarnbelt Ressources
Danske og tyske virksomheder i området omkring Femern Bælt byggeriet har brug for at lære hinanden at kende. Dels for fx. at kunne indgå i samarbejde om opgaver på Femern Bælt byggeriet, dels fordi de er en del af den samme nye grænseregion, når Femern Bælt-forbindelsen er færdig. Vi etablerede derfor i 2012 en matchingportal, hvor virksomheder kunne registrere sig og synliggøre deres kompetencer (fag, certificeringer, sprogkundskaber etc.) overfor potentielle samarbejdspartnere i regionen.
Målet var at skabe grobund for nye virksomhedssamarbejder mellem Danmark og Tyskland, og initiativet var med til, at Fehmarnbelt Business Council i 2012 tildele First Link andenprisen i “The Integration Award”. Vi lukkede portalen 2015, fordi byggestarten trak ud. I dag har flere offentlige aktører etableret lignende matchingportaler.
Fehmarnbelt Projects
I Femern Bælt regionen er der masser af danske og tyske organisationer, foreninger, uddannelsesteder etc., som er interesserede i at samarbejde. Når Femern Bælt forbindelsen står klar, vil de være meget tæt på hinanden, og derfor er det oplagt allerede nu at afprøve samarbejdsmulighederne. Det synes EU også, og derfor støtter de disse samarbejdsprojekter, særligt via Interreg-programmet. Men det kan være svært at komme i gang med et samarbejdsprojekt, hvis ikke man har prøvet det før og mangler samarbejdspartnere.
Derfor etablerede vi Fehmarnbelt Projects, som indeholdt oplysninger på alle dansk-tyske EU-støttede samarbejdsprojekter i Femern Bælt-regionen. Det gav alle mulighed for at blive klogere på, hvilke projekter, der havde været gennemført, hvilke der var aktive, og hvilke projektpartnere, der deltog. Vi lukkede portalen i 2015, da byggestarten på Femern Bælt-tunnelen blev skudt fire år frem i tiden.